Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Midtjyske borebisser opkøber konkurrent
Søren Knudsen Entreprenørforretning, der er baseret i Herning og specialiserer sig i styret underboring, har opkøbt Svane Entreprise pr. 1. marts.
Det skriver Søren Knudsen Entreprenørforretning på sin LinkedIn-profil.
- Med opkøbet samler vi stærke kompetencer og mange års erfaring under ét tag. Vi deler de samme værdier og det samme fokus på kvalitet og ordentlighed. Det giver os et endnu stærkere fundament for fremtidig vækst - til gavn for både medarbejdere og kunder, siger Anders Hornshøj, der er direktør i Søren Knudsen Entreprenørforretning.
Svane Entreprise har base i Esbjerg og beskæftiger 50 medarbejdere. Dermed vokser antallet af medarbejdere i Søren Knudsen Entreprenørforretning til i alt 200.
- Opkøbet er et naturligt led i vores langsigtede vækststrategi. Svane Entreprise er en veldrevet virksomhed med kompetente og erfarne medarbejdere, stærke kunderelationer og en solid markedsposition. Opkøbet styrker vores samlede kapacitet og markedsposition indenfor nedgravning af forsyningsledninger, lyder det i opslaget.
Den daglige drift fortsætter uændret. Organisation, medarbejdere, kunder og igangværende opgaver fortsætter som hidtil - kun navnet ændres.





































































