Lyt til artiklen:

ConExpo-premiere: Hydrema præsenterer ny generation 20-tons dumper

00:00
Hastighed: ???x
05:23
Udvid

Siden 1999 har Hydrema deltaget som udstiller på samtlige ConExpo-messer, og det er naturligvis også tilfældet med 2026-udgaven, der begynder i Las Vegas i dag. I år er producentens messeareal fyldt op af hele seks maskiner - en hjulgraver og fem dumpere.

Hæderspladsen på årets Hydrema-stand går til den store dumper i 20-tons klassen, som hidtil har været kendt som 922-serien. Denne Next Gen-model med navnet DT22 har i dag verdenspremiere på ConExpo.

Artiklen fortsætter efter annoncen

DT22 fotograferet i det nordeuropæiske sne, inden verdenspremieren på ConExpo 3. marts. Pressefoto.
DT22 fotograferet i det nordeuropæiske sne, inden verdenspremieren på ConExpo 3. marts. Pressefoto.

- DT bliver det nye fællesnavn for Hydremas dumpere og står for Dump Truck, mens 22 henviser til en lasteevne på 22 amerikanske tons (20 tons), fortæller Lars Kristensen, der har været projektleder på opdateringen af dumperen.

Døren er gjort bredere med bedre indstigningsforhold. Pressefoto.
Døren er gjort bredere med bedre indstigningsforhold. Pressefoto.

Helt ny kabine

DT22 har fået en helt ny kabine med en masse ændringer, der højner komforten for føreren.

- Døren til venstre er gjort bredere med bedre indstigningsforhold. I højre side er døren erstattet med rigtig god opbevaringsplads til for eksempel kaffekop og -kande, solbriller og andet personligt grej, siger han.

60 års jubilar er Hydrema-mand til fingerspidserne
Se også:

60 års jubilar er Hydrema-mand til fingerspidserne

Kabinen er blevet bredere bagtil, hvor der er plads til et rigtigt passagersæde, og DT22 er nu godkendt til kørsel med passager (siddeposition til passager er med i ROPS-godkendelsen).

- Vi har også opgraderet klimaanlægget med tre-zone inddeling, som nu giver en meget bedre luftfordeling og bedre komfort for føreren. Desuden har DT22 fået nye multifunktionsarmlæn samt et nyt 10,4 tommer touchdisplay i et mere moderne design og med flere brugermuligheder. Al elektronik kan diagnosticeres via den nyudviklede controller i maskinen og disse informationer ses umiddelbart på display og sendes via Hydrema Telematics, forklarer Lars Kristensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Design og teknik

Udefra er DT22 let genkendelig som Hydrema, men nærmere øjesyn afslører en maskine, der har gennemgået en markant fornyelse. Den sorte farve er erstattet af grå på vanger og kabine, hvilket giver et skarpere og mere moderne udtryk, mens dumperkasse, fælge og eksternt eksteriør holder fast i den karakteristiske Hydrema-gul. Kontrasten er ikke tilfældig, den er bevidst og selvsikker, lyder det fra Hydrema.

Forrest på kølerhjelmen er fire LED-forlygter integreret i designet, og 16 LED-arbejdslamper er fordelt på chassis og kabinetag. Uanset om arbejdsdagen starter i mørke eller slutter efter solnedgang, er lyset der. Endda med mulighed for præ-programmerede setups.

Tændingsnøglen er fortid, erstattet af en start/stop-knap, og døren oplåses nu via fjernbetjening, præcis som på en moderne personbil. Dieselpåfyldningen er diskret gemt bag et låst panel, der ligeledes betjenes med fjernbetjening. Det er den slags detaljer, der ikke springer i øjnene, men som operatøren mærker hver eneste dag.

Inde i kabinen er der monteret et nyt multifunktionsarmlæn, der er indstilleligt i adskillige retninger. Det kan lyde som en detalje, men for en fører, der tilbringer ti timer i sædet, er præcis den rigtige støtte ikke en luksus, det er en forudsætning.

På det tekniske plan er dumperkassen udstyret med indstilleligt højdestop, og hastighedsovervågning på køreakslerne muliggør et mere avanceret management af differentialespærren. Som direkte svar på kundeønsker er bogiens differentialespærre desuden genindført. Retarderen styres proportionalt via bremsepedalen, hvilket giver føreren en langt mere præcis kontrol over bremseeffekten, hvilket er særligt værdifuldt i kuperet terræn. Drivlinjen bygger videre på det gennemprøvede fundament med Cummins-motor og en opdateret ZF ErgoPower-transmission.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pressefoto.
Pressefoto.

Største enkeltmarked

- Hydrema kommer også til at lancere en række andre modeller i klassen i lighed med 922-serien. Modellen vi har med til Las Vegas, hedder DT22 HM og er primært udviklet til US-markedet. Fra knækket og frem er alle versioner ens, mens de adskiller sig bagud. Det gælder blandt andet den to-akslede version 4x4, der kan udstyres med forskellige konfigurationer, siger Lars Kristensen til Maskinteknik.

USA er i dag Hydremas største enkeltmarked, og det skyldes et imponerende dumper-salg.

Derfor er der på messestanden også plads til en række andre dumpere fra Hydrema. Det gælder den elektriske 6-tons dumper DT, et eksemplar af 707 PowerPlus samt to forskellige modeller i den populære 912-serie.

Sidst men ikke mindst er der blevet plads til et eksemplar af hjulgraveren MX17.