En radioaktiv bunker i det centrale Aarhus har været genstand for meget omtale de seneste år, men snart er den fortid.

Bunkeren, der befinder sig under det gamle kommunehospital, har huset afdelingen for nuklearmedicin - herunder to cyklotroner mellem 2009 og 2019. Af den årsag er bunkeren forurenet, og det har betydet en alt andet end enkel nedbrydningssag. Bunkeren skal nemlig fjernes, da afdelingen for længst er flyttet til Skejby.

I mere end fem år har Aarhus Universitetshospital kæmpet med at få en dekommissioneringsplan for bunkeren godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Manden, der har stået i spidsen for det arbejde, er Søren Baarsgaard Hansen, der er hospitalsfysiker, lektor og ph.d. ved afdelingen for Nuklearmedicin og PET på Aarhus Universitetshospital. Han er glad for, at flere års tovtrækkeri med Sundhedsstyrelsen nu kulminerer.

- Vi har været meget uenige med Sundhedsstyrelsen om, hvordan det her projekt skulle gribes an. Jeg har leveret seks forskellige dekommissioneringsplaner i alt, men nu er vi langt om længe nået frem til en endelig plan, fortæller Søren Baarsgaard Hansen.

Se også:

Plan efter plan bliver afvist: Nedbrydning af forurenet bunker har ventet i over fire år

MT Højgaard har stået for at udvikle det gamle kommunehospital til et nyt campusområde, og entreprenøren har også fået ansvaret for det lille frimærke på hjørnet af Nørrebrogade og Trøjborgvej, hvor bunkeren ligger.

600 tons beton

Her har man nu etableret byggeplads, og planen er, at bunkeren gradvist pilles ned frem mod juni. Selve nedbrydningsarbejdet står Kingo for, og der er cirka 600 tons beton, hvoraf cirka 150 tons er forurenet, som skal nedknuses og frigives til genanvendelse.

Med hensyn til betonen har Sundhedsstyrelsen haft sine primære forbehold i forhold til støvdannelse under selve nedbrydningsarbejdet. Her var der først tale om, at byggepladsen skulle pakkes helt ind, men det er man gået væk fra igen.
Forureningen i betonen er da også meget beskeden.

- Man ville skulle indtage omtrent 100 kilo af byggeaffaldet for at opnå en uacceptabel stråledosis, siger Søren Baarsgaard Hansen.

Besværligt stål

I betonen er der cirka seks tons forurenet armeringsstål, og det har været den største udfordring i projektet, lyder det fra hospitalsfysikeren.

- En erfaring, vi har gjort os henad vejen, er, at man bør tænke meget over, hvordan man konstruerer et cyklotronanlæg. I hvert fald så længe de nuværende regler for dekommissionering gælder. Er det muligt, bør man finde en erstatning for armeringsjernet, siger Søren Baarsgaard Hansen.

Stålet forurenes nemlig mere end for eksempel beton, når det udsættes for stråling grundet dets kernefysiske egenskaber. Derfor er bortskaffelsen af armeringsjernet noget af det mest besværlige i projektet. Det, der kommer til at ske, er, at betonen skæres ud i blokke og sendes til Kingo Recycling. Her bliver de knust og det mest radioaktive armeringsstål sendes til deponi hos Dansk Dekommissionering i Roskilde.

Efter cyklotronanlægget er blevet fjernet, påbegynder MT Højgaard arbejdet med at etablere nye lokaler, der hvor bunkeren lå, da man fra Aarhus Universitet har ønsket at beholde kvadratmeterne.