Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Raundahl og Moesby løfter indtjeningen
Trods en nedgang i nettomsætningen i 2025 i forhold til året før fik totalentreprenøren Raundahl & Moesby A/S er stærkt år, hvor indtjeningen gik op. Således landede resultatet før skat på 86,9 millioner kroner mod 59,6 millioner i 2024.
Nettomsætningen faldt fra 1,464 milliarder i 2024 til 1,383 milliarder kroner sidste år. Det viser det netop offentliggjorte årsregnskab for virksomheden med base i Aarhus samt kontorer i København og Odense.
Samtidig er koncernens egenkapital steget til 411 millioner kroner, hvilket giver et meget stærkt finansielt udgangspunkt og betydelig robusthed i en branche præget af fortsat kompleksitet og stigende dokumentationskrav.
Resultatet vurderes som tilfredsstillende og bedre end forventet.
Uændret adfærd
Den markante resultatforbedring hænger ifølge administrerende direktør Carsten Raundahl især sammen med, at man i 2025 havde afsluttet alle projekter, der blev indgået aftaler om, før byggebranchen blev ramt af store prisstigninger i 2022.
- Vi har altid haft det princip, at udfordringer med økonomien i de enkelte projekter ikke skal ændre vores adfærd i forhold til vores bygherrer. Den tillid, det giver i markedet, kommer os nu til gode efter nogle lidt sværere år i 2023 og 2024, hvor vi i stor udstrækning selv stod på mål for de høje leverancepriser i projekterne i stedet for at videreføre dem til vores bygherrer, siger han.
For 2026 forventer Raundahl & Moesby en omsætning på omkring 1,4 milliarder kroner og et resultat før skat på cirka 65 millioner kroner. Prognosen afspejler et fortsat højt aktivitetsniveau, men også øgede kapacitetsomkostninger og en hård vinterstart, der har påvirket byggepladserne.
Virksomheden er gået ind i 2026 med en solid ordrebeholdning, stærk likviditet og en omfattende pipeline af projekter, der rækker flere år frem.





























































