Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Steelwrist introducerer hurtigskifte til læssemaskiner
Steelwrist har lanceret sit første automatiske hurtigskifte til hjullæssere.
Lanceringen fandt sted på den amerikanske kæmpemesse CONEXPO-CON/AGG 2026 i Las Vegas.
Den første model, SQL50, blev vist på en Volvo L70H udstyret med hydrauliske pallegafler og på en Hitachi ZW 140 med en Snow Wolf sneslynge som var udstillet på messen.

SQL50 er designet til hjullæssere med en driftsvægt på 6 - 20 tons og er kommercielt tilgængelig ved lancering, lyder det.
SQL-systemet anvender de samme automatiske, hydrauliske forbindelsesprincipper, der anvendes i Steelwrist SQ-løsningen til gravemaskiner, hvilket giver førere mulighed for at skifte motordrevne redskaber uden at forlade førerhuset. Dette forbedrer sikkerhed, oppetid og maskinudnyttelse betydeligt indenfor materialehåndtering og byggeri, lyder det fra Steelwrist.

- I mere end 20 år har vi forbedret gravemaskiners effektivitet med vores Steelwrist tiltrotatorer og automatiske hurtigskift. Med SQL bringer vi den erfaring ind i segmentet for hjullæssere, hvilket er et vigtigt strategisk skridt for Steelwrist og åbner en ny produktkategori for os. Jeg ser frem til at præsentere SQL-produktet og høre feedback fra entreprenører, siger Stefan Stockhaus, CEO for Steelwrist.





























































