Lyt til artiklen:

Brøns Group: Vi kommer ikke og fortæller dem, hvordan de skal gøre

00:00
Hastighed: ???x
03:49
Udvid

Dan Hamann, direktør og indehaver af Brøns Group, var for første gang med, da der for ottende gang blev afholdt Åben Maskinvej i Ringsted.

For et par uger siden blev det nemlig offentliggjort, at Brøns Group med base i Sønderjylland og rødder i landbrugsmaskinbranchen, har købt Reesink Construction og indlemmer selskabet og importen af entreprenørmaskinerne fra JCB i Brøns Group. Selskabet skifter navn til Brøns Construction.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I fredags stod der dog fortsat Reesink Construction på gavlen ved siden af det store JCB-skilt.

Brøns Group overtager Reesink Construction og samler JCB i Danmark
Se også:

Brøns Group overtager Reesink Construction og samler JCB i Danmark

- Det er gået stærkt her til sidst, men det har været en lang proces, og der er mange ting, vi har kigget på med både Reesink og JCB. Vi kender JCB rigtig godt, og kan se, at der er et kæmpe potentiale i det, fortæller Dan Hamann.

For et lille års tid siden fik Brøns adgang til rendegravere og minigravere. Og man var sulten på at skabe et ben i entreprenør-segmentet. Men man havde ikke forestillet sig, at det var en mulighed simpelthen at overtage en kørende forretning, endda med det brand, man efterhånden kender rigtig godt.

- Vi tager skridtet ind i entreprenørbranchen med stor ydmyghed. Det er nyt for os, og det er heller ikke sådan, at vi kommer over og fortæller de her medarbejdere, hvordan de skal gøre. Vi skal ud og lytte og lære som det første, siger Dan Hamann, der havde taget en lang række af medarbejderne fra Brøns med til Ringsted, så de nye kolleger kan komme i gang med at lære hinanden at kende.

- Alt kommer til at fortsætte som hidtil. Og vi kommer til at holde agri og construction forretningsmæssigt adskilt. Vi har fuld respekt for, at det er nogle dygtige folk, vi har investeret i. På sigt vil vi være med til at sætte retning og sikre kontinuitet i forretningen, siger Dan Hamann, der understreger, at Brøns Group med købet har truffet en langsigtet strategisk beslutning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En lang rejse

Overtagelsen af Reesink Construction er en stor milepæl for Brøns Group, der beskæftiger omkring 50 medarbejdere. Tilføjelsen af entreprenørforretningen tilføjer 35 mand.

- Brøns har været på en lang rejse. Da jeg starter hjemme i 2001, da er der min mor og far og fire ansatte. Jeg var nummer syv i firmaet. Og det har taget alle årene at udvikle os til, hvor vi er i dag. Det handler især om at få nogle strukturer, hvor jeg har nogle folk til at hjælpe mig med at drive Brøns. Det giver mig en tryghed at vide, at det er ikke kun mig, det hele hænger på, siger Dan Hamann.

Reesink Construction mærker fremgang på Kloakmessen
Se også:

Reesink Construction mærker fremgang på Kloakmessen

- Vi har gået og kigget på, hvad der skulle være det næste skridt i udviklingen af Brøns. Da denne mulighed viste sig, så tøvede vi ikke. Vi var klar til at vækste forretningen og så var det jo rigtig fint, at det er et brand, både vi og markedet allerede kender i forvejen, siger Dan Hamann, der er glad for at få et nyt, stærk ben at stå på.

Umiddelbart er den næste opgave at få integreret det nye forretningsben godt ind i Brøns Group. Der er synergier og der er muligheder, der skal indløses. Således er der ikke planer om at købe mere ind.

- Nu skal vi have styr på det her, men, hvis der viser sig noget, der for os er helt oplagt at løfte, så gør vi selvfølgelig det, siger Dan Hamann.