Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Metsjö klar med ny ultralav kroghejsevogn
Ivarssons i Metsjö AB lancerer nu en ny, tre-akslet kroghejsevogn med en usædvanligt lav byggehøjde på kun 90 centimeter.
Den lave konstruktion gør det muligt at transportere høje containere lovligt, samtidig med at stabilitet, frihøjde og sikkerhed bevares.
Kroghejsevognen er udviklet til containere på seks til otte meter og henvender sig til professionelle brugere indenfor entreprenørarbejde, landbrug og bulktransport.
Med 455/40 22,5-hjul, en totallængde på 9,1 meter og en lav egenvægt på kun 5800 kg tilbyder vognen høj nyttelast, lavere marktryk og reduceret brændstofforbrug. Resultatet er bedre driftsøkonomi og mere effektive transporter i den daglige drift.
Smidig manøvrering og høj stabilitet
Kroghejsevognen er tre-akslet med en akselafstand på cc 1810 millimeter. For- og bagakslen er automatisk styret via Hydac Adstee - et automatisk styresystem, der ikke kræver fysisk forbindelse til traktor eller trækker. Dette giver ifølge Metsjö en meget smidig og kompakt vogn med lille venderadius - på trods af kapaciteten til at håndtere store containere indenfor gældende lovkrav.
Kombinationen af tre aksler, automatisk akselstyring og hydraulisk affjedring med niveauregulering som standard sikrer høj stabilitet både under transport og ved skift af tunge containere, også på ujævnt underlag, lyder det.

Vognen er desuden udstyret med et hydraulisk udskydeligt underkørselsværn med integreret belysning, som opfylder kravene i EU-typegodkendelsen 167/2013 for både 40 og 60 km/t. Kroghejsevognen er EU-typegodkendt til begge hastighedsklasser.
Vognen kan styres via ISOBUS eller radiostyring med LS og kan også leveres med et separat hydrauliksystem til krandrift. Dette giver høj fleksibilitet og udvider anvendelsesmulighederne.
- Vi ser en tydelig efterspørgsel på flakvekslervogne med lav byggehøjde til transport af høje containere. Med denne model har vi kombineret lav byggehøjde, høj kapacitet og maksimal stabilitet i et kompakt og lovligt format, siger Anders Ivarsson, administrerende direktør, Ivarssons i Metsjö AB.





























































