Lyt til artiklen:

Trods nedgang på bundlinjen fastholder VAM overskudsdeling

00:00
Hastighed: ???x
03:05
Udvid

Trods nedgang i både top- og bundlinje er der alligevel grund til smil hos de 136 medarbejdere hos Vam A/S med base i Auning på Djursland. 2,6 millioner - ca halvdelen af årets resultat - deles nemlig ud til medarbejderne. Præcis som man har gjort siden overskudsdelingen begyndte for omkring 30 år siden.

Nettoomsætningen faldt fra 261 millioner kroner i 2024 til 238 millioner sidste år. Også bundlinjen dykkede, idet resultatet før skat faldt fra 6,1 millioner kroner til 5,1 millioner i den samme periode. Det viser det netop offentliggjorte årsregnskab for 2025.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Resultatet er lavere end forventet, men det anses alligevel under de givne markedsforhold som tilfredsstillende.

- Vi er stolte over, at vi igen i år har leveret en flot indsats og et tilfredsstillende resultat, som vi kan dele i fællesskab. For os er det sund fornuft, at vi deler det, vi skaber sammen, siger adm. direktør Allan Hougaard i en pressekommentar til regnskabet.

Allan Hougaard forklarer, at nedgangen er udtryk for, at virksomheden er en stabil forretning i et presset marked.

- Vi er stolte over, at vi igen i år har leveret en flot indsats og et tilfredsstillende resultat, som vi kan dele i fællesskab. For os er det sund fornuft, at vi deler det, vi skaber sammen, siger adm. direktør Allan Hougaard. Pressefoto.
- Vi er stolte over, at vi igen i år har leveret en flot indsats og et tilfredsstillende resultat, som vi kan dele i fællesskab. For os er det sund fornuft, at vi deler det, vi skaber sammen, siger adm. direktør Allan Hougaard. Pressefoto.

Hos VAM ser man overskudsdelingen som mere end en gimmick til at tiltrække nye medarbejdere. Det er en del af virksomheden og for medarbejderne er det en konkret kobling mellem indsatsen på de enkelte projekter og det, der lander på lønsedlen ved årets afslutning.

- Den økonomiske gevinst har selvfølgelig betydning for den enkelte, men vi oplever også at det bidrager positivt til fællesskabet. Vores medarbejdere tager ejerskab og har et stort engagement i virksomhedens udvikling, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De første elektriske MOLE-minigravere ruller ud
Se også:

De første elektriske MOLE-minigravere ruller ud

Jordarbejde på flere planer

Det er dog ikke kun i forhold til VAM's årsregnskab, at jord har skabt værdi. I løbet af 2025 har virksomheden nemlig taget initiativ til et udviklingsprojekt, der har til formål at nytænke håndteringen af de mellem 10-12 millioner tons jord, der hvert år flyttes rundt i Danmark, så jorden kan skabe værdi frem for at blive deponeret.

- Flytningen af jord koster både penge og CO2, og derfor vil vi gerne bidrage til at ændre måden, vi håndterer overskudsjord på. Det arbejde har vi taget hul på sammen med en række stærke samarbejdspartnere, og det vil vi fortsætte med at bruge ressourcer på fremover til gavn for os selv, branchen og miljøet, siger adm. direktør Allan Hougaard.