Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Entreprenør klar til at fjerne større forureninger efter PFAS-succes
Der blev nået en milepæl i den blå container på billederne her, da Arkil sidste år udførte det ene af to demonstrationsprojekter for Danske Regioner.
Målet var at destruere PFAS i 30 kubikmeter jord på det nationale PFAS-testcenter i Korsør.
Nu er det officielt, at projektet var en succes. Teknologien er skalerbar, og der vil være markante synergier at hente i at bruge samme teknologi på PFAS-oprensninger med større skala.
- Med pilotprojektet i Korsør har vi bevist, at vi har teknologien til at løse et af tidens store, miljømæssige problemer. Nu er vi klar til at gå i dialog med kommuner, regioner, virksomheder og den kommende regering om at anvende teknologien på projekter i stor skala, siger Michael Hansen, adm. direktør i Arkil A/S, i en pressemeddelelse.
Når Arkil oprenser PFAS-forurenet jord, foregår det - lidt forenklet - sådan her:
Jorden fyldes i en isoleret beholder, i dette tilfælde en container. Der tændes op i store gasbrændere for at varme jorden op. Når jordens temperatur kommer over 350 grader, begynder PFAS at blive til gas. Den gas bliver opsamlet og sendt igennem de samme brændere, som i forvejen opvarmer jorden i containeren. I flammerne, der har en temperatur på 1.400 grader, bliver PFAS'en destrueret.


























































