Lyt til artiklen:

Ny chef for baneområdet hos M.J. Eriksson

00:00
Hastighed: ???x
01:44

Marianne Lanzky Otto begynder i dag 13. april som ny afdelingschef for Baneafdelingen hos M.J. Eriksson A/S. Hun skal stå i spidsen for den fortsatte udvikling af et af virksomhedens kerneforretningsområder.

Baneafdelingen har de seneste år leveret stærke resultater og står i dag med en solid projektportefølje og høj faglig kapacitet. Med ansættelsen af Marianne Lanzky Otte ønsker M.J. Eriksson at bygge videre på det stærke fundament og yderligere styrke afdelingens position i markedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Marianne Lanzky Otto er ny afdelingschef for Baneafdelingen hos M.J. Eriksson A/S. Pressefoto.
Marianne Lanzky Otto er ny afdelingschef for Baneafdelingen hos M.J. Eriksson A/S. Pressefoto.

- Baneområdet er et kerneforretningsområde i M.J. Eriksson, og vi har store ambitioner for afdelingens videre udvikling. Vi har investeret målrettet i både kapacitet og materiel, og vi står stærkt i markedet med flere komplekse baneprojekter i porteføljen. Med Marianne får vi en afdelingschef med et skarpt blik for både forretning, projekter og mennesker, og jeg ser meget frem til samarbejdet, siger administrerende direktør Torben Bloch Nielsen i en pressemeddelelse.

Marianne Lanzky Otto har mere end 25 års erfaring fra banebranchen og kommer med et indgående kendskab til både bygherre-, rådgiver- og entreprenørsiden. Hun har tidligere haft ledende roller hos Banedanmark og arbejdet for rådgivende ingeniører som Niras, Cowi og Rambøll, hvor hun har været involveret i store og komplekse infrastrukturprojekter herunder Femern-forbindelsen.

- Baneafdelingen er et af de mest centrale og spændende forretningsområder i M.J. Eriksson. Der er et stærkt fagligt fundament i afdelingen, som jeg glæder mig meget til at blive en del af og til at bygge videre på. Mit fokus bliver at styrke samarbejdet på tværs, sikre høj kvalitet i projekterne og gøre M.J. Eriksson til kundernes naturlige førstevalg på baneområdet, siger Marianne Lanzky Otto.