Lyt til artiklen:

Rekordindtjening hos CG Jensen

00:00
Hastighed: ???x
03:28
Udvid

Efter tre år med beskedne overskudsgrader fik CG Jensen A/S i 2025 vendt indtjeningen og endte med en overskudsgrad på 5,9 procent - en fin stigning i forhold til 2,7 procent i 2024.

Omsætningen dykkede i seneste regnskabsår - fra 2,10 milliarder kroner i 2024 til 1,75 milliarder sidste år. Men bundlinjen blev i samme periode næsten doblet op, idet resultatet før skat landede på 111,3 millioner kroner mod 60,3 millioner året før.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er glad for at konstatere, at vi er ved at være tilbage, hvor vi hører hjemme, siger adm. direktør i CG Jensen, Michael S. Larsen om 2025-regnskabet, der er det bedste resultat i virksomhedens historie.

Adm. direktør i CG Jensen, Michael S. Larsen ved havnepromenaden Bølgen, som CG Jensen har anlagt. Pressefoto.
Adm. direktør i CG Jensen, Michael S. Larsen ved havnepromenaden Bølgen, som CG Jensen har anlagt. Pressefoto.

Aktiviteten har været drevet af større projekter, herunder et milliardstort råhus-projekt i medicinalindustrien og et større hotelbyggeri i København samt en bred portefølje af mindre og mellemstore opgaver - deriblandt flere anlægsaktiviteter samt utallige havneprojekter, herunder flere udvidelser af Esbjerg Havn.

CG Jensen færdiggør ny mole i maskintung opgave
Se også:

CG Jensen færdiggør ny mole i maskintung opgave

Opgaverne er udført i et tæt samarbejde på tværs af selskabets udførende divisioner og med support fra selskabets stærke design- og projekteringsstab og er nøglen til det markante 2025-regnskab.

- Det flotte resultat hviler på skuldrene af et rigtig godt internt samarbejde, hvor vores medarbejdere har fokuseret på at skabe optimale processer på tværs af fagene, hvilket har bidraget til en skarp eksekvering og et solidt fundament for fremtiden, siger Michael S. Larsen.

CG Jensen har blandt andet renoveret og transformeret et historisk pakhus i Nordhavn om til attraktive erhvervslejemål, og man har samtidig opstartet en helhedsrenovering i Kalundborg samt deltaget i en større transformation af Danmarks Nationalbank.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Markedet inden for renovering og transformation er vokset, og vi er glade for, at vi kan imødekomme efterspørgslen, da vi ønsker at være stærk samarbejdspartner inden for dette forretningsområde, siger den adm. direktør, der forventer yderligere vækst i renoveringsmarkedet i de kommende år.

Opgaverne ligger i fin tråd med CG Jensens egen grønne omstilling, hvor man dels ønsker at tilbyde flere 'grønnere' varer på hylder og dels ønsker at gøre CO2 reducerende løsninger lettere tilgængelige for kunderne, herunder også CO2 reduktion i bygge- og anlægsprocessen.

I Aarsleff-koncernen

Michael S. Larsen forventer at kunne udvikle CG Jensen i en endnu mere lønsom og bæredygtig retning, når man efter planen, sammen søsterselskaberne Adserballe & Knudsen og CG Jensen Forsyning, kommer til at indgå i Aarsleff-koncernen senere på året. Her ser man ind i at kunne realisere en række oplagte synergier og koncernmuligheder forudsat, at konkurrencemyndighederne godkender transaktionen.

Alle tre entreprenørfirmaer fortsætter som selvstændige firmaer med egne profiler.