Lyt til artiklen:

Tæt samarbejde gav succes på E45

00:00
Hastighed: ???x
04:31

Det handler langtfra kun om masser af store maskiner og enorme mængder jord, når et stort motorvejsprojekt skal udføres. Samspillet mellem de mange involverede personer og organisationer er helt grundlæggende for succes.

Sådan var det også, da otte kilometer jysk motorvej i efteråret åbnede et helt år før tid. Bag succesen står en projektorganisation, der har sat mennesker, samarbejde og strukturer i centrum, og det kan mærkes i hele Østjylland, fortæller M.J. Eriksson på virksomhedens hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Da Mike Bendix, projektchef fra M.J. Eriksson på udvidelsen af E45 mellem Aarhus S og Aarhus N, i efteråret kunne åbne udvidelsen af første del af motorvej et år før tid, var det ikke tilfældigt. For ham er fremdrift ikke kun et spørgsmål om maskiner, jord og asfalt, men om mennesker, faste rammer og en fælles retning.

- Det er jo det, der får en på arbejde hver dag, siger han, når man spørger, hvordan det føles at være projektchef på et så vellykket projekt.

- Og det giver lidt ekstra på stolthedsbarometeret, fordi vi greb projektet an på en lidt anden måde. Jeg ønskede en mere moderne, menneskefokuseret projektledelse, hvor strukturer og trivsel spiller sammen. Når organisationen fungerer, så fungerer projektet også, fastslår han.

Strukturer, der skaber tempo og ejerskab

Planlægningen af et projekt i denne skala - 15 km motorvej og i alt 18 km med de skærende motorveje - kræver både strategisk overblik og stærk koordinering i hverdagen. For Mike Bendix startede nøglen med én ting:

- Projektet har været enormt menneskebaseret, fortæller projektchef Mike Bendix fra M. J. Eriksson. Pressefoto: MJE.
- Projektet har været enormt menneskebaseret, fortæller projektchef Mike Bendix fra M. J. Eriksson. Pressefoto: MJE.

- Projektet har været enormt menneskebaseret. Jeg havde min egen filosofi for projektledelse, og en måde jeg gerne vil sammensætte en produktion og styre en økonomi, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor opsatte projektchefen nogle faste rammer fra starten af. Her blev der fx indført daglige produktionsmøder, hvor alle i produktionen drøfter ressourcer og behov. Derudover var der også ugentlige fremtidsmøder, der sikrer fælles forståelse af de næste milepæle, og tydelige ansvarsområder, så ingen er i tvivl om, hvem der skal levere hvad og til hvem.

- Vi skabte en tydelig synergi som både havde effekt på relationer og skabte et personligt ejerskab. Når du ved, at din indsats påvirker en kollegas fremdrift direkte, så bliver du automatisk motiveret til at levere, det du havde lovet - men af respekt, siger han.

Det har skabt en kultur, hvor alle medarbejderne spiller hinanden gode, og hvor relationerne er lige så vigtige som projektplanerne.

Samarbejde som konkurrenceparameter

For M.J. Eriksson har samarbejdet med Vejdirektoratet og de øvrige aktører været en af projektets vigtigste succesfaktorer. For Mike Bendix handler det om én ting: tillid. Han fortøller:

- Vi har haft et transparent og ærligt samarbejde med Vejdirektoratet. Fra start lavede vi en klar forventningsafstemning om, hvordan vores organisationer skulle spille sammen. Vi ser indad, når vi skal, og udfordrer dem, når vi bør. Det giver et stærkt fælles ståsted.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dette tætte samarbejde har ikke kun sikret et godt projekt. Det har skabt stabilitet, tempo og et fælles fokus. Trivsel, sikkerhed og kvalitet blev prioriteret sideløbende med tempoet. Som en del af opstarten afholdt teamet en fælles temadag om samarbejde og personlig udvikling.

- Temadagen gav os et fælles sprog. Hos os er ingen funktion vigtigere end en anden. Den ånd skaber både trivsel og kvalitet, mener jeg, fortæller han videre.

Læringer styrker hele virksomheden

De første tre-seks måneder var afgørende for projektets succes, ifølge projektchefen. Her blev grundlaget for de stærke relationer til underentreprenører og leverandører lagt - og konflikter blev forebygget, før de kunne opstå.

- Vi har lært, at den måde, vi planlægger og kommunikerer på fra start, sætter retningen for hele projektet. Projektet har også bidraget til MJE's position i markedet, for vores organisationen er vokset, vores synlighed i offentligheden er styrket, og vores kompetencer i store anlægsprojekter er udvidet, fastslår han.

Mere end tid og økonomi

E45-projektet viser, at moderne projektledelse handler om meget mere end at styre tid og økonomi. Det handler om at samle mennesker om et fælles mål, og skabe en organisation, der både trives og leverer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og for projektchef Mike Bendix og hans team betyder det et projekt, de med rette kan være stolte af.

M.J. Eriksson afleverer næste entreprise til og den sidste til november.