- Det er kæmpestort. Det er virkelig, virkelig stort. Gevinsterne er nærmest ubegribelige, og det er de færreste, der forstår, hvad det her kommer til at betyde i forhold til den råstofmangel, vi oplever.

De beskedne ord kommer fra Morten Larsen, der er områdedirektør hos SR-Gruppen, og de omhandler noget så sexet som nye regler for kalkstabiliseret lerjord i vejindbygninger.

De nye vejregler betyder, at kalkstabiliseret lerjord nu kan godkendes som bundsikringslag på lige fod med almindeligt bundsikringsgrus, såfremt det lever op til de gældende standarder. Og det er simpelthen en gamechanger for vores råstofforbrug, lyder det fra Morten Larsen.

- Det er omtrent en tredjedel af de råstoffer, vi bruger, som vi kan erstatte med kalkstabiliseret lerjord. Et fremskrevet forbrug i Danmark viser, at vi skal bruge 42 millioner kubikmeter sten, grus og sand i 2030. Det vil sige at cirka 14 millioner kubikmeter kan erstattes med kalkstabiliseret lerjord, siger Morten Larsen.

I alt er der kommet to nye vejregler, som begge blev vedtaget omkring årsskiftet. Den ene omhandler metoden, mens den anden omhandler upcycling til bundsikringslag.

Og de nye vejregler har sat gang i telefonerne hos SR-Gruppen.

- Vi får nærmest daglige forespørgsler, siger Morten Larsen.

Største projekt til dato

Og de mange forespørgsler lander, mens SR-Gruppen arbejder på sit største kalkstabiliseringsprojekt til dato.

Mellem Odense og Kauslunde bygger Vejdirektoratet en ny højhastighedsjernbane, og hele strækningen bundsikres af SR-Gruppen med in-situ kalkstabiliseret lerjord.

- Man vil gerne slippe for at bruge sand, så al lerjord på strækningen skal genindbygges. Vi kommer til at køre hernede i to år, og når vi er færdige, har vi kalkstabiliseret omkring 10 millioner kvadratmeter lerjord, fortæller Ole Sørensen, der er afdelingsleder for stabilisering ved SR-Gruppen.

Arbejdet foregår sådan, at man afgraver lerjorden i de høje punkter på strækningen og lægger det ned i de lave punkter. Man lægger 40 centimeter jord ud ad gangen, kalkstabiliserer, tromler og gentager så processen. I de områder, hvor lerjorden afgraves, kalkstabiliseres ned i 80 centimeters dybde.

- Lerjorden hernede ville ikke være indbygningsegnet. Måske man kunne bruge det om sommeren, men ikke i vinterperioden. Så for, at man kan opretholde flow i byggeriet, og for, at jorden bliver hård nok til at holde trykket fra en højhastighedsjernbane, er man nødt til at kalkstabilisere, fortæller Ole Sørensen.

Opgavens omfang har da også betydet, at SR-Gruppen har måttet investere i nyt materiel.

- Kvadratmetermæssigt er det vores største opgave til dato. Vi har tre af vores store stabiliseringssæt til at køre hernede hver dag, fortæller Ole Sørensen.

Udover maskinerne til in-situ stabilisering råder SR-Gruppen også over et mobilt jordbehandlingsanlæg. Her ser Morten Larsen mindst lige så store perspektiver med de nye vejregler.

- Det mobile anlæg kan vi flytte rundt til de forskellige jorddepoter, der bliver skabt rundt omkring og upcycle materialerne til et råstof, fremfor at det bliver et affaldsprodukt, siger han.

Omfattende undersøgelsesarbejde

Forud for implementeringen af de nye vejregler har ligget et enormt valideringsarbejde af metoden. Et nødvendigt arbejde, som Morten Larsen har lagt mange kræfter i.

- Det her er jo ikke som sådan ny viden, at kalkstabiliseret lerjord kan erstatte grus og sand i bundsikring. Vi har arbejdet med kalkstabilisering siden 2010, så vi har vidst det i mange år. Men det er sådan, at bygherrer er konservative, og rådgivere er bange for at deres rådgivning ikke er dækket af deres rådgiverforsikring. Og det er den heller ikke, hvis man benytter sig af ikke-anerkendte metoder. Men med de nye vejregler har rådgiverne et regelsæt at læne sig op ad, og derfor er det pludselig en anerkendt metode. Så tør rådgiverne også bruge det. Og derfor skalerer det voldsomt i øjeblikket, lyder det fra Morten Larsen.

Det hele begyndte med et pilotprojekt i 2022, som Morten Larsen og SR-Gruppen selv stod bag. Det projekt lagde kimen til et meget større projekt, der involverede en række eksperter på området, flere testlokationer og en massiv mængde rå data. Alt fra kapillær stighøjde til frostsikkerhed, permeabilitet og elasticitetsmodul blev gennemtestet, og resultatet blev en klar anbefaling om at ændre reglerne på området og godkende kalkstabiliseret lerjord til bundsikring.

- Det er en blåstempling af det arbejde, vi startede op for mange år siden, og det kommer til at bidrage med øget fokus på og højere interesse for kalkstabilisering af lerjord. Det er svært at sætte tal på, men på både kort og lang sigt får vi mere at lave. Ingen tvivl om det, lyder det fra Morten Larsen.

Og han har svært ved at skjule sin begejstring over, at det arbejde, han var med til at starte, nu har båret frugt.

- Hvis det kan blive mit eftermæle, at jeg opstartede det her, så vil jeg være stolt af min karriere.