Manglende næring er ikke umiddelbart noget, man forbinder med spirende liv, men det gør man hos NCC, der ejer og driver en lang række grusgrave i landet.

Virksomheden har nemlig et stort fokus på at efterbehandle sine grusgrave og skabe helt unikke, næringsfattige miljøer, der bidrager til biodiversiteten i Danmark.

- Der er vildt mange arter, der trives i de her næringsfattige miljøer. De her sandede, lysåbne miljøer, som der er i grusgrave, har vi meget lidt af i Danmark, fordi der er så meget landbrugsjord, som er meget næringsrigt. Derfor er der rigtig mange arter, der bliver tiltrukket af det, når vi åbner sådan et sår i landskabet, fortæller Amalie Rasmussen, der er biolog hos NCC Industry.

Hun arbejder til daglig med at monitorere og planlægge de indsatser, som NCC gør i sine grusgrave for at øge biodiversiteten og efterlade et landskab, der falder godt ind i naturen.

- Naturen er så tilgivende, at hvis du bare laver biotoperne (levesteder), så kommer arterne af sig selv, siger hun.

Og indsatserne implementeres i alle NCC's grusgrave - også i Nyrand på Vestsjælland, hvor Peter Malchau er formand og maskinfører. Han står for det praktiske arbejde med efterbehandlingen af grusgraven.

- Jeg gør meget ud af, at lave et kuperet terræn i forskellige materialer og forskelligartet udformning. Skrænterne skal ikke ligne en støjvold ved en motorvej. Det skal falde godt ind i naturen, som om det altid har set sådan ud, fortæller han.

Han har arbejdet over 30 år i grusgraven i Nyrand, og derfor står der Peter Malchau på en lang række af de indsatser, der er gjort her.

Involverer naboerne

Grundet hans anciennitet har han også opbygget en god relation til naboerne, som bliver involveret i planerne for efterbehandlingen.

- Når vi er færdige i et område, er jeg som regel flink til lige at komme ud og høre dem ad, om de har nogle særlige ønsker. Fordi når først vi er kørt med maskinerne, så kommer vi ikke tilbage med dem, fortæller Peter Malchau.

Nogle af naboerne har sågar indrettet sig sådan, at de kan sidde og nyde udsigten udover grusgraven fra deres grund. Derfra kan de følge med i et rigt dyre- og planteliv.

Fugle, padder og planter

- Der er eksempelvis mange store rovfugle, der virkelig nyder godt af grusgravene. For eksempel har vi røde glenter og havørne, som gæster grusgraven hyppigt, fortæller Amalie Rasmussen.

- I dag hvor Amalie er her, har vi selvfølgelig ikke set havørnen, men den er her ellers næsten hver dag, bemærker Peter Malchau og griner.

Strandtusser og markfirben er også glade for grusgravene.

- Vi har også fundet nogle af de allermest sjældne edderkopper i Danmark her, så det er bare et helt særligt miljø, siger Amalie Rasmussen.

En af de første planter, der titter frem i grusgravene, efter produktionen er ophørt, er følfod.

- Det er pionerplanten, kan man sige. Den bliver ikke ret høj, og derfor trives den bedst på steder, hvor der ikke er anden høj vegetation, fortæller Amalie Rasmussen.

Varieret landskab

Når det kommer til at skabe gode forhold for biodiversiteten i grusgravene, så er det vigtigt at skabe et forskelligartet landskab.

- Det handler om at skabe så mange forskellige habitater som muligt, siger Amalie Rasmussen.

- Nogle steder har vi lagt sten tilbage. Det er materialer, som vi i princippet godt kunne have knust og solgt, men vi har valgt, at lægge nogle tilbage, for at give lidt tilbage til naturen. Så har vi lavet sådan nogle lavvandede områder, og på skråningerne har vi lagt nogle af de træer, som blev fældet, da man ryddede området. De kan for eksempel fungere som insekthoteller, fortæller Amalie Rasmussen.

- Vi har også lavet nogle dæmninger udover søen for at splitte det hele lidt op, så det ikke bare bliver én stor sø, siger Peter Malchau.

Overjorden er også blevet brugt i landskabet, og ifølge Peter Malchau handler det i ligeså høj grad om, at undgå at transportere materialer og affald rigtig meget rundt.

- Når du graver et stykke ud, har du råjord og lignende, og det skal du jo af med. Der handler det om at flytte tingene så lidt som muligt. Så i teorien graver man langs skillelinjerne og fylder så det overskydende jord, der ikke kan bruges, ind bagom. På den måde får man også formet terrænet, fortæller Peter Malchau.

Planerne for, hvad der skal ske i området, er lagt for længst.

- Vi tænker efterbehandlingen af grusgraven ind helt fra start af. Vi laver en graveplan, og så ser vi, hvad for noget natur, vi kan efterlade. Det er allerede, inden vi begynder at grave, at vi kan se, hvad det kan blive til. Og så skal der i øvrigt ligge en plan for efterbehandlingen, før vi kan få godkendt et projekt, så det er en helt naturlig del af råstofindvindingen, fortæller Amalie Rasmussen.

Når Peter Malchau er færdig med at efterbehandle et område, er det ikke sådan, at NCC bare lader stå til.

- Så ville det hele gro til i pil og lærk. Vi er nødt til at vedligeholde det lidt, så vi holder det lysåbent og bevarer det nærringsfattige miljø, siger Amalie Rasmussen.

For at dokumentere, hvorvidt indsatserne i grusgravene gør en forskel for biodiversiteten, er NCC begyndt at benytte avanceret måleteknologi til at monitorere mængden af insekter.

I en grusgrav i Nordjylland har man udført målinger kontinuerligt gennem to år, og dataene viser, at den færdigbehandlede del af grusgraven rummer knap dobbelt så mange insekter som nærliggende landbrugsarealer - 1,78 gange flere, målt over hele sæsonen.

- Resultaterne bekræfter det, vi har haft som mål: At efterbehandling virker. Når vi giver plads til naturen og arbejder systematisk med restaurering, kan vi skabe levesteder, hvor biodiversiteten får mulighed for at udvikle sig, siger Amalie Rasmussen.