Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Makin Danmark hjælper med opmåling, dokumentation og mængdeberegninger
Opgaven for Makin blev derfor at opmåle den eksisterende bane, analysere forholdene og designe en ny overflade med korrekte hældninger, alt sammen inden for de fysiske og konstruktionsmæssige rammer. Arbejdet blev udført af Thor Bodin Møllemand fra Makin Danmark, som sammen med Flemming Pedersen arbejder med udvikling af datamodeller til både små og store projekter samt supporterer Makin 3D GPS maskinstyring.
Første skridt var en grundig opmåling af banen. Her blev yderkanter, inderkanter, midte og topbande registreret for at skabe et præcist billede af den eksisterende geometri. Dataindsamlingen blev udført med Makin' Survey tilt rover, som sikrer hurtige og nøjagtige målinger i marken.
Designet af den nye bane skulle overholde en række krav. Banden skulle have en fast højde på 1,20 meter og samtidig placeres over eksisterende riste og brønde. Derudover blev der fastlagt hældninger på 15 ? på langsiderne og 25 ? i svingene for at sikre optimale køreforhold.
På baggrund af det eksisterende terræn og det nye design blev der udarbejdet en cut & fill-analyse. Den viste tydeligt, hvor der skulle fjernes materiale, og hvor der skulle tilføres nyt. Nogle områder krævede afgravning på cirka 4 cm, mens andre skulle opbygges med op til 25 cm. En farvekodet model gjorde det let for kunden at forstå omfanget: blå områder viste påfyldning, mens røde viste afgravning.
Analysen gav et solidt beslutningsgrundlag i forhold til materialeforbrug, økonomi og håndtering af overskudsjord.
Efter projekteringen blev designet sendt til godkendelse. Justeringer kunne hurtigt implementeres takket være det digitale datagrundlag. Da projektet blev godkendt, blev der etableret fire fixpunkter til brug for afretning. Her blev totalstation anvendt for at opnå den nødvendige præcision.
Resultatet var et optimeret banedesign med korrekte hældninger, klart overblik over mængder og en effektiv overgang fra design til udførelse.
Makin Denmark tilbyder professionel hjælp til opmåling, databehandling, design og mængdeberegninger og sikrer et stærkt datagrundlag gennem hele projektet.
Kom og få en snak med Leif og Søren på Roskilde Dyrskue stand 116.


















.jpg?w=253&h=180)








































