Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Nikolaj repræsenterer Danmark ved Worldskills
Når det danske Skills-landshold rejser til WorldSkills i Shanghai til september, bliver det med Nikolaj Nymark Pedersen fra Skovteknik ombord på flyet. DBL-vinderen skal nemlig konkurrere i kategorien Heavy Vehicle Technology mod 17 andre deltagere fra hele verden.
I april vandt Nikolaj Nymark Pedersen Danmarks bedste lærling - entreprenørmaskinmekaniker ved DM i Skills i Hjørring.
- Det har været fedt at være med til DM i Skills - en helt fantastisk oplevelse, som jeg ikke glemmer lige foreløbig. Det har givet mig en masse læring og nye måder at tænke på, og selvom man også skal være hurtig i hverdagen, så har det været en spændende udfordring at prøve det her tidspres, sagde vinderen i den forbindelse.
Da han efterfølgende blev spurgt, om han ville deltage i WorldSkills, kom det som en overraskelse.

- Jeg blev lidt overrasket, men også rigtig glad, fordi det er en kæmpe oplevelse at få, siger Nikolaj Nymark Pedersen
- Jeg glæder mig, men jeg er også klar over, at det kommer til at kræve noget forberedelse inden.
Både familie, venner og kolleger har taget rigtig godt imod nyheden om Nikolajs deltagelse ved den store konkurrence.
- De synes, det er fedt og sejt, og de er stolte af mig. Der er endda nogle af mine kollegaer, der gerne vil med til Kina og bakke op, fortæller han.
Arbejdsgiver tøvede ikke
Hos Skovteknik var man ikke i tvivl om, at den unge lærling skulle have den store oplevelse, det er at deltage i WorldSkills.

- Vi er meget stolte af det, Nikolaj allerede har opnået ved DM i Skills. Derfor sagde vi straks ja, da vi blev spurgt, om vi ville lade ham repræsentere Danmark og maskinbranchen til WorldSkills. Det betyder selvfølgelig, at vi skal undvære Nikolaj både i forbindelse med træning, og i den periode han er i Kina, men som virksomhed vil vi meget gerne bakke op om, at vores medarbejdere får nogle once in a lifetime oplevelser. Forhåbentlig sætter det også Skovteknik endnu mere på landkortet både i Danmark og ude i verden, siger ejer af Skovteknik, Claus Kammer.
Roskilde Dyrskue bliver første træningsøvelse
De næste måneder bliver der fokus på samlinger med resten af det Danske Skills-landshold, hvor de mødes, og deltagerne bliver forberedt godt og grundigt på, hvad der venter dem i Kina. Der vil også blive træninger på HEG og ude i nogle virksomheder, så Nikolaj Nymark Pedersen får prøvet nogle andre produkter end skovmaskinerne, som han arbejder mest med til daglig.

Inden længe skal han testes igen, når han på Roskilde Dyrskue skal dyste mod en norsk og en hollandsk deltager. Det ser han frem til.
- Det, synes jeg, er godt, fordi man lærer en helt masse af det, og det giver god træning. Det bliver også spændende at blive testet i opgaverne på engelsk. Det bliver nok lidt udfordrende, men også god træning inden den rigtige konkurrence, siger DBL-vinderen.


















.jpg?w=253&h=180)








































