For mange vil Hovedstadens Letbane først og fremmest betyde en nemmere vej til arbejde eller studie og mindre transporttid. Langs strækningen, der er et af de største infrastrukturprojekter i hovedstaden i nyere tid, gemmer der sig også en historie om, hvordan affald er blevet til en del af infrastrukturen.

På den 28 kilometer lange strækning med 29 stationer - og et forventet passagertal på 14 millioner årligt - er der blandt andet anvendt tusindvis af tons genanvendt have- og parkaffald som vækstlag langs spor og stationer.

Genanvendt jord skaber robuste vækstvilkår

Et af stederne er ved Lyngby Station, hvor der er anvendt cirka 2.000 tons cirkulært produceret jord til de grønne arealer langs spor og perroner. Jorden er sammensat, så den kan filtrere regnvand, bevare sin struktur under varierende belastning og samtidig skabe gode vækstvilkår for beplantningen. Det er med til at sikre, at områderne omkring stationerne kan holde til både vejr og daglig brug fra tusindvis af passagerer.

- På et projekt som letbanen er det afgørende, at de grønne arealer fungerer fra dag ét og er robuste over tid. Vi har haft fokus på at skabe et stabilt anlæg, der kræver mindst mulig vedligeholdelse, forklarer projektleder Lasse Hansen fra Malmos, der har haft ansvaret for opbygning af vækstlag og vegetation langs letbanens tracé.

Til projektet er der valgt et vækstmedie med høj strukturel stabilitet og uden ukrudtskim. Ifølge Lasse Hansen har valget direkte betydning for de efterfølgende driftsomkostninger, da en stabil opbygning fra begyndelsen gør det lettere at holde anlægget ensartet og driftssikkert over tid.

Ensartethed sikrer bedre oplevelse

Letbanen løber gennem flere kommuner og forskellige byrum, men ambitionen er, at den skal opleves som én samlet løsning. Det stiller krav til materialerne langs hele strækningen.

- Når man arbejder med så lang en strækning, bliver selv små forskelle hurtigt synlige. Derfor er det vigtigt, at løsningerne er ens hele vejen, siger Claus Svenstrup, der er salgskonsulent hos Solum, som har rådgivet om vækstmedietype til opgaven.

Han fortæller, at ensartede materialer samtidig gør det lettere at vedligeholde anlægget og sikre, at de grønne områder fremstår pæne og funktionelle.

Fra haveaffald til ny infrastruktur

Jorden langs letbanen består primært af komposteret have- og parkaffald. Det, der tidligere var en restfraktion, er her blevet omdannet og genbrugt som en aktiv del af infrastrukturen.

- Det var den samlede sammensætning i supermulden, der gjorde udslaget. Samtidig har det haft betydning, at materialerne er cirkulært producerede og dokumenterede. Det hænger sammen med et øget fokus på at udnytte ressourcerne bedre og mindske belastningen af miljøet, siger Lasse Hansen fra Malmos.

Valget afspejler en bredere udvikling i bygge- og anlægsbranchen, hvor der i stigende grad stilles krav til dokumentation, klimaaftryk og ressourceforbrug.

- Ressourcerne er ikke uendelige, og det stiller krav til, hvordan vi bruger det, vi allerede har. Derfor giver det mening at udvikle løsninger, hvor affald kan indgå som en ressource i nye projekter. siger Claus Svenstrup.