Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
JCB jagter ny hastighedsrekord med egen brintmotor
Den britiske maskingigant JCB sigter mod en ny hastighedsrekord på land med en 32-fods bil drevet af sine egne brintmotorer. Det blev afsløret tirsdag ved et større pressearrangement på hovedkontoret i engelske Staffordshire lidt syd for Manchester.
I august 2006 kørte jagerpiloten Andy Green JCB Dieselmax-bilen til ny verdensrekord for dieselhastighed på land. Det skete i Bonneville Salt Flats i Utha, hvor bilen nåede godt 560 km/t. Det er for øvrigt en rekord, der stadig står.
Erfaring og teknologi
Nu vender JCB så tilbage til Bonneville Salt Flats i Utah for at forsøge at sætte en ny hastighedsrekord - denne gang ved hjælp af brintkraft i en lignende bil med forbrændingsmotor.
- Vi regner med at gøre forsøget til august i vores nye JCB Hydromax, så det bliver præcis 20 år efter den gamle dieselrekord, fortæller JCBs Engeneering Director Ryan Ballard til Maskinteknik.

Det bliver igen med den nu 63-årige Andy Green bag rattet.
- Selvom jeg er blevet 20 år ældre, så er jeg også blevet 20 år mere erfaren. Og samtidig er teknologien udviklet, også når det kommer til dæk, som jo er udfordret med hastigheder over 500 km/t, siger den tidligere jagerpilot til Maskinteknik.
Lettere og stærkere
I 2006 tog JCB to af sine dieselmotorer, dryssede noget magisk ingeniørstøv på dem og satte dem i en racerbil.
- Vi kørte JCB Dieselmax op til en forbløffende hastighed - og en ny FIA-verdensrekord - på lidt over 560 km/t. I dag er den bil stadig det hurtigste dieseldrevne køretøj i historien. Nu tager vi tilbage til Bonneville Salt Flats, det åndelige hjem for verdenshastighedsrekorden på land, med JCB's nye brintmotorer. JCB Hydromax'-bilen er lettere, mere kraftfuld og hurtigere end sin forgænger for 20 år siden. Endnu engang vil vi vise verden, hvor god britisk ingeniørkunst og teknologi virkelig er.. Jeg kan ikke vente, siger Andy Green.

Velvalgt tidspunkt
Tidspunktet for rekordforsøget med brintbilen er velvalgt, for JCB sætter netop nu flere brintdrevne enheder i produktion - blandt andet en rendegraver og en brintgenerator, som du kan læse mere om i Maskinteknik i løbet af næste uge.
Maskinteknik overværede tilbage i 2023 den første præsentation af producentens nye brintdrevne forbrændingsmotor, som dengang fungerede effektivt i både rendegraver og teleskoplæsser. Og nu er rendegraveren færdigudviklet og klar til markedet.
Testningen begynder i Storbritannien, inden holdet tager til Bonneville for at jagte officielt anerkendte verdensrekorder under Fédération Internationale de l'Automobile (FIA).
Historie med fart
JCB's hastighedsforsøg kommer desuden forud for åbningen af virksomhedens nye fabrik i San Antonio, Texas, som vil beskæftige 1.500 mennesker og producere maskiner til det amerikanske marked.
JCB har en lang historie med at flytte grænserne for hastighed. I 2019 blev JCB Fastrac-traktoren kåret til verdens hurtigste traktor med 215 km/t, mens JCB GT i 2014 satte verdensrekord for den hurtigste rendegraver med 117 km/t.



















.jpg?w=253&h=180)








































