Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
JCB klar med stærk og hurtig knækstyret dumper
JCB 715 er en storebror til den engelske producents serie af pladsdumpere med lastekapacitet på 1 til 9 tons. Den ny maskine laster mere og vil ifølge producenten være den perfekte transportpartner for grave- og læssemaskiner på byggepladserne.
715 blev for nylig præsenteret for pressen ved et større event hos JCB i England, hvor også de to nye store X-serie gravemaskiner, 420X og 520X, blev afsløret.
Stage V JCB dieselmotoren er med 129 kW markant større 9T pladsdumperen på blot 55 kW, og den er dermed i stand til at løfte langt flere og mere alsidige opgaver - også på vejen.
715 vejer 9,320 kg og tilbydes med en række dækmuligheder, der passer til ethvert terræn og de fleste arbejdsforhold. Med en forstærket stålbund som standard har tipvognen en topkapacitet på 7,1 kubikmeter, hvilket leverer en nyttelast på 12.750 kg.
- Vi har haft en del forespørgsler på denne størrelse dumper, som har en forøget lastkapacitet i forhold til de nuværende modeller samt en hastighed på 40 km/t. Der er et stort potentiale for denne størrelse dumper, og vi ser virkelig frem til at vise den frem for vores kunder. Maskinen forventer vi at have i Danmark i foråret 2027, siger produkt- og salgschef Thomas Frederiksen fra den danske JCB-importør Brøns Construction.
Den kompakte maskine klarer som sagt en maksimal kørehastighed på op til 40 km/t, hvilket muliggør hurtige og effektive læssecyklusser.

Maskinen kan prale af den nyeste generation af Command Plus-førerhus, hvor den centrale køreposition giver optimalt udsyn i alle retninger. LED-belysning, vidvinkelspejle og et bakkamera som standard sikrer, at føreren altid er fuldt ud opmærksom på andet udstyr og personale på stedet.
7-tommer touchskærmen i kabinen bruger det nyeste JCB UX-display, der findes i JCB X-serien af gravemaskiner, hvilket giver førere realtidsdata og driftsinformation.
JCB's LiveLink-telematiksystem er også standard og leverer realtidsdata til blandt andet flådestyring.



























































