Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
CG Jensen har renoveret redningshavn i Kastrup
Umiddelbart forbinder man ikke en lufthavn med redningsbåde, men da Københavns Lufthavn ligger ud til vandet, er redningsbåde nødvendige, for man skal kunne reagere omgående, hvis et fly er tvunget til at lande i Øresund.
CG Jensen har netop afsluttet renoveringen af redningshavnen, så den fremadrettet kan rumme to nye redningsbåde. I den forbindelse har entreprenøren flyttet en eksisterende landgangs- og flydebro, og endelig har man etableret to nye flydebroer samt pælefundament under disse.
Begge flydebroer ankom fra Sverige, den største endda med specialtransport hen over Øresundsbroen. Man måtte før søsætningen kortvarigt lukke Kystvejen i begge retninger for at transportere den godt 20 meter lange bro ind til redningshavnen, hvor efter den kort tid efter blev kranet på plads i vandet. Forinden havde man indhentet en større krantilladelse på op til 34 meter.

- Det er ikke hver dag, man arbejder under så skærpet sikkerhed. Alt er heldigvis gået efter planen, og søsætningen af flydebroerne er forløbet uden problemer, sagde formand i CG Jensens division Anlæg Vest, Jens Per Wurtz efter monteringen af flydebroerne.
CG Jensen har udført opgaven i hovedentreprise for Københavns Lufthavn. Entreprenørens medarbejdere har koordineret arbejderne, så det har harmoneret med de mange sikkerhedsregler, det indebærer, når man har skullet arbejde kun 700 meter fra en landingsbane, der indimellem - alt efter vindhold og sejltrafik i Øresund - er aktiv.

Udover renoveringen af redningshavnen gennemgår Københavns Lufthavn i øjeblikket en massiv udvidelse og renovering, der strækker sig frem mod 2027-2028. Formålet er at forbedre infrastrukturen for op mod 40 millioner årlige passagerer.


















.jpg?w=253&h=180)








































