Lyt til artiklen:

Volvos store elektriske dumpere ruller nu af samlebåndet

00:00
Hastighed: ???x
02:18
Udvid

Den helt store nyhed på Volvos elektriske Bauma-stand i april sidste år var, at producenten ville sætte gang i produktionen af to forskellige store elektriske dumpere i form af A30 Electric og A40 Electric.

Siden er der arbejdet ihærdigt på sagen, og begge maskintyper er i produktion. I foråret blev de første syv maskiner (blandet af begge modeller) leveret til Norge, hvor de nu er i drift. De næste fire modeller bliver nu leveret til England, og produktionen speedes herefter op, så man regner med at have omkring 50 maskiner klar til november.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En eller flere af disse forventes leveret til Volvo Entreprenørmaskiner i Danmark, hvor Head of Market, Henrik Torp Kristensen, ser frem til at modtage dem.

- Hidtil har markedet nok ikke været der, men det vil snart ændre sig. Der kommer højst sandsynlig allerede næste år udbud og opgaver, hvor en stor nul-emissions dumper bliver nødvendig, hvis opgaven skal løses efter kravene fra den offentlige bygherre, fortæller han til Maskinteknik.

Henrik Torp Kristensen fra Volvo Entreprenørmaskiner ser frem til at modtage de første el-dumpere i Danmark. Foto: Torben Jastram.
Henrik Torp Kristensen fra Volvo Entreprenørmaskiner ser frem til at modtage de første el-dumpere i Danmark. Foto: Torben Jastram.

Takket være deres kraftige lithium-ion-batterier er A30 Electric og A40 Electric designet til at tilbyde en driftstid på 4-4,5 timer på tværs af de fleste opgaver, selvom højenergiopgaver kan kræve hyppigere genopladning.

Hurtig opladning fra 20-80 procent på omkring en time er mulig ved brug af den mest optimale ladeløsning.

Allerede fra 2027 regner producenten med at fremstille omkring 250 enheder årligt på Volvo CE's dumperfabrik i Braås i Sverige.

Nye maskiner og site solutions i fokus på Volvo Days
Se også:

Nye maskiner og site solutions i fokus på Volvo Days