Lyt til artiklen:

Elektrisk automatik med forøget sikkerhed

00:00
Hastighed: ???x
03:15
Udvid

Backhus har i mere end 40 år været kendt for selvkørende milevendere, hvor selv kompakte modeller ikke kræver traktor. Med Alpha 55 går udviklingen videre: maskinen kan i praksis arbejde helt selvstændigt. Det fortæller Peter Ry Schmidt, salgskonsulent ved ReTec.

- Den nye maskine er fuldautomatisk. Alle arbejdstrin - fra genkendelse og vending til justering af materialet - kan udføres uden menneskelig indgriben. Selv skævt placerede miler registreres automatisk og rettes op under arbejdet, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Automatiseringen reducerer behovet for manuel betjening og øger samtidig sikkerheden. Milevenderen bruges ofte i krævende og følsomme miljøer såsom kompostering, slambehandling og jordrensning. Uden en operatør tæt på materialet giver det en markant sikkerhedsmæssig fordel.

Hvis manuel styring ønskes, kan Backhus Alpha 55 også betjenes via fjernbetjening.

Elektrisk drift med høj daglig kapacitet

Den nye milevender er en del af Eggersmanns fuldelektriske produktlinje til mobile maskiner til neddeling, sortering og vending af materialer.

- Ifølge producenten har det afgørende været den samlede produktivitet over en hel arbejdsdag. Derfor er maskinen også udstyret med et højvoltsystem, som muliggør korte opladningstider og dermed en høj daglig driftstid, siger Peter Ry Schmidt.

Batterikapaciteten kan tilpasses den konkrete opgave, så maskinen kan skræddersys til forskellige driftsbehov og økonomiske rammer. Kombinationen af elektrificering og automatisering reducerer desuden driftsomkostningerne (OPEX) markant.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den emissionsfrie drift betyder også, at maskinen kan anvendes indendørs uden problemer.

Data i realtid i stedet for estimater

Alpha55 introducerer også nye standarder for dataindsamling. Sensorer måler nemlig løbende materialet i milen i realtid.

Det betyder, at operatøren får præcise oplysninger om mængderne på pladsen og kan beregne det forventede kompostudbytte langt mere præcist end tidligere.

- Vi ser et markant skifte i markedet lige nu, hvor kunderne efterspørger både højere automatiseringsgrad og lavere driftsomkostninger. ALPHA 55 rammer præcis den udvikling. For mange virksomheder betyder det, at de kan øge kapaciteten uden at øge bemandingen - og samtidig forbedre arbejdssikkerheden, siger Peter Ry Schmidt.