Lyt til artiklen:

Metroselskabet sender milliardopgaver i udbud

00:00
Hastighed: ???x
03:45
Udvid

De to store udbud for første etape af den kommende M5-metrolinje er nu offentliggjort, og markerer en væsentlig milepæl for den kommende metrolinje, som forventes at åbne i 2036. Udbuddene for første etape har en værdi på cirka 10,5 milliarder kroner.

De omfattende udbud gælder for anlægsarbejder og transportsystem til første etape af den kommende M5-metrolinje. Udbuddene af første etape omfatter blandt andet anlæg af to borede tunneller og seks stationer og kontrol- og vedligeholdelsescenter samt tog, og har alt i alt en værdi på henholdsvis cirka 6,5 milliarder kroner for anlæg og cirka 4 milliarder kroner for transportsystemet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udbuddene er udarbejdet på baggrund af en længere markedsdialog, hvor Metroselskabet gennem de seneste tre år har været i tæt dialog med markedet. Dialogen har blandt andet bidraget til videndeling, justering af krav og valg af kontraktmodel, der skal gøre det nemmere og mere attraktivt at anlægge M5.

Grønlandsk entreprenør vinder stor havneudvidelse i Nuuk
Se også:

Grønlandsk entreprenør vinder stor havneudvidelse i Nuuk

- Med offentliggørelsen af udbuddene tager vi et vigtigt skridt i udviklingen af M5. Den kommende linje skal binde byen endnu bedre sammen og skabe stærkere forbindelser mellem både eksisterende kvarterer og nye byområder. Tak til de mange parter, der gennem de seneste tre år har bidraget med værdifulde input, siger Mikkel Kjær Jensen, direktør i Metroselskabet.

Fokus på risici og nedbringelse af CO2

På baggrund af markedsdialogen om anlægsarbejderne har Metroselskabet i udbudsmaterialet indarbejdet et fokus på risiko - både for entreprenøren og for Metroselskabet, blandt andet i form af en targetpris model for mekaniske og tekniske installationer- og arkitektarbejder.

Endelig har Metroselskabet sat fokus på CO2-udledning for anlægsarbejderne, hvor anlægskontrakten fastlægger et bindende krav om reduktion af CO2-udledning. Også for transportsystemet er der fokus på CO2-udledning, blandt andet i form af kravene til det nye kontrol- og vedligeholdelsescenter. For transportsystemet arbejder Metroselskabet tilsvarende for at åbne markedet og sikre en stærk konkurrence om kontrakten. Det understøttes ved den konkurrenceprægede dialog, hvor tilbudsgivernes tilbudte løsninger vil blive drøftet, ligesom dialogen giver Metroselskabet mulighed for at tilpasse udbudsmaterialet.

Snart krav om emissionsfrie maskiner i København: Er branchen klar?
Se også:

Snart krav om emissionsfrie maskiner i København: Er branchen klar?

- Vi vurderer, at tilpasningerne er vigtige i et marked, hvor der i disse år er en betydelig stigning i antallet af store bygge-, anlægs- og jernbaneprojekter i Danmark og Europa, og hvor samarbejdsmodeller og risikodeling spiller en stadig større rolle, siger Mikkel Kjær Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Første etape af M5, der efter planen åbner i 2036, vil bestå af fem underjordiske stationer og en højbanestation. Foruden de seks stationer består første etape af M5 blandt andet af to borede tunneller på cirka syv kilometer, underjordiske dobbelttransversaler (diamant), fem tværtunneller, én rampe, én slutskakt, cirka to kilometer viadukt, én dobbelttransversal (diamant) på viadukt, én højtliggende forgrening, korte dæmningssektioner, kontrol- og vedligeholdescenter, 14 metrotog, signalsystem, perrondøre, kørestrøm, passagerinformationssystem, SCADA-system, radiosystem og diverse andre systemer.