For anlægsentreprenørerne er det centrale budskab, at efterspørgslen i de kommende år i høj grad bæres af store projekter indenfor trafikal infrastruktur, energiinfrastruktur, forsvar og klimasikring. DI forventer, at de offentlige bygge- og anlægsinvesteringer vil vokse med otte procent i 2026 og yderligere 10 procent i 2027.

Det er især de store anlægsprojekter, der skal understøtte aktiviteten. Femern-forbindelsen vil fortsat skabe aktivitet i hele prognoseperioden, mens den tredje Limfjordsforbindelse efter planen påbegyndes i 2027. Samtidig ventes metrobyggeriet til Ydre Nordhavn at bidrage med ny aktivitet fra 2027. Hertil kommer fortsatte investeringer i udbygning af el- og fjernvarmenettet, hvor den stigende efterspørgsel efter kapacitet fortsat driver store anlægsinvesteringer.

Tosidet marked i anlægssektoren

Samtidig tegner prognosen ikke et entydigt positivt billede for hele anlægsmarkedet. Bag den overordnede robusthed gemmer der sig en tydelig forskel mellem virksomhederne.

Se også:

Stor entreprenør fyrer direktøren efter skuffende regnskab

De store entreprenører med adgang til de store offentlige og infrastrukturelle projekter har et stærkt aktivitetsgrundlag. For mange mellemstore og mindre virksomheder udenfor de største kontrakter kan billedet være et andet. Her peger prognosen på, at konkurrencen om de mere almindelige projekter er skærpet.

Det understøttes af, at 22 procent af virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen i april 2026 meldte, at de kunne producere mere, hvis efterspørgslen var til det, mens 21 procent pegede på mangel på kvalificeret arbejdskraft. Prognosen fremhæver dermed, at manglen på efterspørgsel nu fylder næsten lige så meget som manglen på arbejdskraft. Det står i kontrast til store dele af perioden siden 2017, hvor arbejdskraftmangel har været den klart største produktionsbegrænsning.

Billedet er derfor, at aktiviteten i stigende grad er koncentreret omkring store projekter, mens markedet uden for de største kontrakter kan være præget af skarp konkurrence og pres på opgaverne.

Prognosen peger samtidig på, at anlægsbranchen i mindre grad end boligbyggeriet er følsom over for stigende energipriser og materialepriser, fordi en væsentlig del af aktiviteten hviler på få, store og allerede igangsatte projekter. Der er dog fortsat væsentlige usikkerheder. Særligt kan forsinkelser i tidsplaner, lange sagsbehandlingstider og udfordrede leverandørkæder påvirke fremdriften i investeringerne.

På arbejdsmarkedet er beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen fortsat høj og har passeret 200.000 personer i 2025. Væksten i beskæftigelsen ventes dog at flade ud i de kommende år, i takt med at aktiviteten normaliseres.

Samlet peger prognosen derfor på et anlægsmarked, der fortsat holdes oppe af store investeringer, men hvor udviklingen ikke opleves ens i hele branchen. For virksomheder tæt på de store offentlige og infrastrukturelle projekter er aktivitetsudsigterne robuste. For andre dele af markedet er billedet mere presset, lyder det fra Dansk Infrastruktur.