Lyt til artiklen:

Strategisk alliance skal styrke Caterpillar i den grønne sektor

00:00
Hastighed: ???x
03:03
Udvid

TBS Maskinpower og Zeppelin Danmark satser fremover på et strategisk salgs- og servicepartnerskab om Caterpillar-maskiner til landbruget og hele den grønne sektor.

Samarbejdet skal gøre det lettere for landbrug, skovbrug og øvrige virksomheder i den grønne sektor at få adgang til Caterpillars maskiner, lokal rådgivning og stærk service.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De to parter har indgået en salgs- og serviceaftale. Med aftalen kombineres Caterpillars og Zeppelins internationale produkt- og maskinekspertise med TBS Maskinpowers stærke markedsposition, lokale tilstedeværelse og store serviceorganisation i Jylland og på Fyn. Målet er at give kunderne lettere adgang til kvalitetsmaskiner, høj driftssikkerhed og professionel support gennem hele maskinernes levetid. Det skriver Zeppelin Danmark i en pressemeddelelse.

- Vi ser et stort potentiale for Caterpillars maskiner i den danske landbrugs- og skovbrugssektor. Med TBS Maskinpower får vi en stærk og erfaren partner med indgående kendskab til kundernes behov og en dedikeret serviceorganisation. Sammen kan vi skabe endnu større værdi for kunderne, siger adm. direktør Christoph Lindhuber, Zeppelin Danmark.

- Vi ønsker at være kundernes foretrukne leverandør og servicepartner, og derfor søger vi løbende produkter, der kan skabe værdi for både eksisterende og nye kunder. Det har vi fundet med Caterpillar. Kombinationen af stærke maskiner, høj driftssikkerhed og et bredt produktprogram passer perfekt til de krav, vores kunder stiller i dag, siger CEO Martin Geiser, TBS Maskinpower.

Gennem samarbejdet får kunderne adgang til et bredt udvalg af Caterpillarhjullæssere, minigravere, teleskoplæssere og kompaktlæssere. Samtidig understøttes maskinerne af TBS Maskinpowers 9 TBS- og Valtecafdelinger, deres store servicekapacitet med døgnservice og Zeppelins omfattende ekspertise inden for Caterpillar-produkter, reservedele og teknisk specialistsupport.

For kunderne betyder det én samlet løsning med fokus på høj oppetid, lave driftsomkostninger og maksimal udnyttelse af investeringerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Partnerskabet understreger begge virksomheders ambition om at investere langsigtet i hele den grønne sektor i Danmark og skabe stærke løsninger til professionelle kunder gennem en kombination af globale kvalitetsprodukter og lokal forankret salgs- og serviceekspertise.