Lyt til artiklen:

Aalborg Portland får grønt lys til opkøb

00:00
Hastighed: ???x
02:46
Udvid

Nymølle Stenindustrier A/S er med virkning fra 1. juli 2026 blevet en del af Aalborg Portland Holding-koncernen. Det skriver Aalborg Portland i en pressemeddelelse.

Det var allerede i marts, at nyheden om opkøbet blev offentliggjort, men opkøbet skulle først godkendes af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen før den kunne blive en realitet, og det er nu sket.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Aalborg Portland køber Nymølle Stenindustrier
Se også:

Aalborg Portland køber Nymølle Stenindustrier

Nymølle Stenindustrier driver 26 grusgrave fordelt over hele landet.

Opkøbet styrker Aalborg Portland Holdings position som leverandør af byggematerialer i Norden og understøtter koncernens langsigtede strategi om at integrere flere led i værdikæden, lyder det i pressemeddelelsen.

- Vi er meget glade for nu at kunne byde Nymølle Stenindustrier velkommen i Aalborg Portland Holding. Nymølle er en veldrevet virksomhed med stærke kompetencer, dygtige medarbejdere og en vigtig position på det danske marked. Sammen får vi et endnu stærkere fundament for at understøtte vores kunder og bidrage til en stabil forsyning af byggematerialer til infrastrukturprojekter og til dansk byggeri som helhed. Vi ser frem til at integrere og udvikle forretningen sammen, siger administrerende direktør Søren Holm Christensen fra Aalborg Portland.

Hos Nymølle Stenindustrier giver det nye ejerskab en mulighed for at videreudvikle virksomheden med afsæt i den stærke position, som Nymølle gennem mange år har opbygget i det danske råstofmarked:

- Vi ser frem til at blive en del af Aalborg Portland-koncernen og til at bidrage med Nymølles erfaring, faglighed og stærke råstofkompetencer. For os er det vigtigt, at kunder og samarbejdspartnere fortsat møder den samme tilgang, kvalitet og leveringssikkerhed, som de kender fra Nymølle i dag. Samtidig giver det nye fællesskab os et langsigtet fundament for at udvikle virksomheden og stå endnu stærkere i forhold til de muligheder og udfordringer, som bygge- og anlægsbranchen står overfor, siger administrerende direktør Ole Nørklit, Nymølle Stenindustrier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nymølle Stenindustrier fortsætter den daglige drift som hidtil, og de kommende måneder vil fokus være på at sikre en god overgang for medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.