Da Suzi Martinussen blev træt af arbejdet som sygeplejerske på en lukket psykiatrisk afdeling, skulle der ske noget andet.

I dag sidder hun bag rattet i en Bell-dumper på markerne ved Videbæk for Jakobsen & Blindkilde.

Her triller hun gennem landskabet med jord på ladet, motorlyd i kabinen og en arbejdsdag, der ligger langt fra hospitalsgangene.

- Jeg har altid elsket alt med motorer og alt med fart. Jo større jo bedre, siger hun fra førerhuset.

Derfor tog hun uddannelsen som rørlægger og har nu i lidt over tre år arbejdet med lidt af hvert hos Jakobsen & Blindkilde. Vejen ind i branchen var dog ikke helt lige. Først fik hun flere afslag, men det stoppede hende ikke.

- Så tog vi op og fik en kop kaffe, og så kunne jeg godt komme ind alligevel. Man skal bare være rapkæftet nok, siger hun.

Den dumper, hun kører i dag, betegner hun selv som en af de mindre. Den er på omkring 20 ton, fortæller hun, og selv om der i branchen er stærke meninger om mærker og maskiner, er hun mest optaget af arbejdet og hverdagen omkring maskinerne.

Se også:

Entreprenørvirksomhed har specialiseret sig i fremtidens natur

For Suzi Martinussen handler skiftet ikke kun om motorer og store maskiner. Det handler også om miljøet blandt kollegerne.

- Hvis der er nogen, der er trælse, så siger du det til dem, og så er man lige gode venner bagefter. Der er ikke nogen, der bærer nag, siger hun.

Suzi Martinussen trives ligefrem i entreprenørbranchen, hvor alt ikke nødvendigvis foregår på en poleret måde, men på en måde, hvor der er plads til forskellige personligheder.

Selv tænker hun ikke meget over, at hun er kvinde i en mandsdomineret branche.

- I hverdagen, når vi render rundt herude, så er det ikke det, vi tænker over. Så er man egentlig bare ligesom alle de andre, siger hun.

Men det bedste ved jobbet er ifølge Suzi Martinussen naturprojekterne. Hun vil langt hellere køre på åbne arealer end på en lukket byggeplads.

- Kig dig omkring, siger hun og nævner projekter ved Bagenkop, hvor arbejdsdagen begyndte med sort sol, og opgaver på Rømø, hvor hun har set sæler og tidevandet ændre landskabet.

Ligesom hun nævner genslyngninger, søudgravninger og marker, der ser anderledes ud næste gang, maskinerne kommer forbi.

- Der er ikke noget bilstøj. Fuglene synger. Det er foranderligt hele tiden, og det er det ikke på samme måde på en byggeplads, siger hun.

Selv om arbejdsdagen ofte begynder tidligt, er det ikke svært at høre begejstringen.

- Du har sådan et stykke legetøj, og så får du ovenikøbet penge for det. Det kan jo ikke være sjovere, siger Suzi Martinussen.