Lyt til artiklen:

Stor rækkevidde og præcis afretning på meget lidt plads

00:00
Hastighed: ???x
03:24
Udvid

Den mindste model i Hitachis serie af gravemaskiner med superlang front er udviklet til at gøre et stort indtryk. Med en rækkevidde på 10 meter samt en længere bom og stik end standardmodellen ZX95US-7 er ZX95US-7 SLF ideel til kloakarbejde, dræningsopgaver og forsyningsprojekter i byområder. Det skriver producenten i en pressemeddelelse.

Den ekstra rækkevidde giver maskinføreren en klar fordel ved færdiggørelse af skråninger, kanalbeklædning og oprensning - samtidig med, at der kan arbejdes i sikker afstand fra arbejdsområdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lavere samlede driftsomkostninger

ZX95US-7 SLF kombinerer if'lge producenten driftssikkerhed, effektivitet og produktivitet, så ejeren kan øge indtjeningen og samtidig holde omkostningerne nede.

De samlede driftsomkostninger reduceres blandt andet takket være Stage V-motoren, som ikke kræver et SCR-system eller den tilhørende vedligeholdelse.

Pressefoto.
Pressefoto.

Maskinføreren kan desuden optimere brændstofforbruget - og dermed reducere omkostningerne yderligere - ved hjælp af den nye ECO-måler.

Maskinens alsidighed bidrager også til en bedre økonomi. Den kompakte størrelse og den korte venderadius gør det muligt at arbejde effektivt og sikkert på steder med begrænset plads, mens driftsvægten på 9,5 ton giver et lavt jordtryk. Det gør ZX95US-7 SLF velegnet til krævende opgaver som arbejde på broer og langs kanaler.

Afretnings- og planeringsopgaver kan desuden udføres hurtigt og effektivt med det valgfri flydende dozerblad.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Maksimal sikkerhed

ZX95US-7 SLF er udstyret med en kabine, som kombinerer høj komfort med avancerede sikkerhedsfunktioner.

Kamerasystemet giver et 270-graders fugleperspektiv, og maskinføreren kan vælge mellem seks forskellige visninger af området omkring maskinen.

LED-arbejdslygter og en forrudevisker med større arbejdsområde gør det lettere at arbejde sikkert under vanskelige forhold. De omplacerede lygter på bommen og kabinen giver samtidig en mere effektiv belysning af arbejdsområdet.

Brændstoftanken er ligeledes blevet flyttet, så tankning bliver både lettere og mere sikker.

Maksimal oppetid

Maskinen er bygget til lang levetid med fokus på kvalitet og holdbarhed i alle detaljer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nedetiden minimeres desuden gennem enkel service og rengøring. Motorrummet giver nem adgang ved service, køleren er let tilgængelig, og batteriet kan hurtigt udskiftes. Alle filtre er samlet i ét rum, så de kan udskiftes hurtigt og nemt.

Hitachi præsenterer større og stærkere efterfølger i 9-tonsklassen
Se også:

Hitachi præsenterer større og stærkere efterfølger i 9-tonsklassen