Lyt til artiklen:

Aarsleff-selskab etablerer kæmpe tørdok på Færøerne

00:00
Hastighed: ???x
01:20

I Skála lidt nord for Tórshavn er Aarsleff-selskabet ArtiCon P/f i gang med at etablere Færøernes største tørdok - et bassin på 150 meter i længden, 33 meter i bredden og 12 meter i dybden, som fremover skal gøre det muligt at servicere øernes største skibe.

Projektet kræver både præcision, tungt materiel og solid lokal erfaring. For når der bygges på Færøerne, møder man hurtigt klippegrund - og derfor spiller sprængningsarbejdet en helt central rolle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

M.J. Eriksson er rykket tungt ind på Kalundborgmotorvejen
Se også:

M.J. Eriksson er rykket tungt ind på Kalundborgmotorvejen

Sprængningerne foregår helt ned til tre meter fra spunsvæggen, og samtidig arbejder ArtiCon-holdet med at holde fjordvandet ude, mens udgravningen fortsætter ned mod 16 meter under havoverfladen. Der anvendes i alt 35 tons dynamit til projektet.

Udover de omfattende sprængnings- og anlægsarbejder skal der blandt andet støbes 500 meter hammerbjælke, adgangsvej, vægge, bro, teknikhus og en massiv bundplade. I alt forventer man på projektet at anvende omkring 3.500 kubikmeter beton.

Et stort og teknisk krævende projekt, hvor ArtiCon bringer både funderings-, anlægs-, beton- og sprængningskompetencer i spil - og hvor fagligheden bogstaveligt talt skal holde vandet ude.

Projektet afleveres sidst i 2026.