Lyt til artiklen:

Rasmus' Takeuchi er gejlet fra A til Z

00:00
Hastighed: ???x
04:31
Udvid

Rasmus Vincents bruger størstedelen af sin tid i sin gravemaskine. Derfor må det også gerne være lidt lækkert at sidde der.

- Jeg sidder her mere, end jeg er hos min familie, fortæller maskinføreren, der ejer og driver Østervang Entreprenør og Maskinstation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Så da han skulle investere i en ny Takeuchi for nogle måneder siden, blev der ikke ligefrem sparet på noget.

- Den seneste Takeuchi var detaljeret, men denne gang er det de helt, helt små detaljer vi er ude i, fortæller Rasmus Vincents.

Bay Christensen har leveret den nye maskine til Rasmus Vincents, og de har haft lidt at lave i forbindelse med klargøringen. Foto: Tim Søgaard.
Bay Christensen har leveret den nye maskine til Rasmus Vincents, og de har haft lidt at lave i forbindelse med klargøringen. Foto: Tim Søgaard.

Lamper og finish

Tager man et kig på maskinen udefra, er det første, der møder øjet, de mange bøjler med dioder, som er installeret rundt omkring på maskinen.

- Det er lavet sådan, at det ligesom går igen på hele maskinen, siger Rasmus Vincents.

Dernæst er der blevet installeret skokasse og kædekasse, som er overtrukket med dørkplade, som har fået først en slibning og så en gang maling - i rød selvfølgelig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Arbejdslamperne på maskinen har også fået en klat maling, så de matcher.

- Det vidste jeg faktisk ikke, at de havde gjort. Det vidste Bay Christensen bare, at jeg gerne ville have, fortæller maskinføreren.

Udstødningen er desuden blevet forkromet.

Forkromet udstødning giver lige de sidste 10 procent af glæden for Rasmus Vincents. Foto: Tim Søgaard.
Forkromet udstødning giver lige de sidste 10 procent af glæden for Rasmus Vincents. Foto: Tim Søgaard.

- Der er jo nogle, der vil grine ad mig, men det giver lige de sidste 10 procent af glæden, siger Rasmus Vincents.

Derudover er der blevet monteret ekstra vægt i bagenden af maskinen for øget stabilitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er især godt til, når vi læsser lastbiler, siger Rasmus Vincents.

Maskinen har desuden fået ekstra kameraer på siden.

- Så jeg kan faktisk se hele vejen rundt om maskinen inde fra kabinen, siger Rasmus Vincents.

Og det var bare det, der var, udenpå.

Benny fandt sin rette plads i graderen
Se også:

Benny fandt sin rette plads i graderen

Læder og detajer

- Inde i kabinen har vi jo så fået gjort lidt ekstra, siger Rasmus Vincents.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dioder, læderloft, lædersæde og lædermåtte med røde syninger, så det matcher den indfarvede kabine, som også skiller sig gevaldigt ud.

Idéen til det markante interiør blev født over en kop kaffe med Takeuchi-forhandleren Bay Christensen, som har leveret maskinen.

Den indfarvede kabine er blot den mest iøjnefaldende af mange andre detaljer i førerhuset. Foto: Tim Søgaard.
Den indfarvede kabine er blot den mest iøjnefaldende af mange andre detaljer i førerhuset. Foto: Tim Søgaard.

- Det stammer tilbage fra den første Takeuchi, jeg havde. Da jeg skulle have den, sagde sælgeren Jonas, at det kunne være meget sjovt, at den var rød, ligesom de traktorer vi havde fra Valtra. Det var ment som en joke fra hans side, men jeg tog ham på ordet, og så gik det slag i slag derfra.

- Da jeg skulle have den her, spurgte Rasmus, der byggede den op, om vi ikke skulle gøre noget fuldstændig sindssygt den her gang. Og det sagde jeg jo til, og nu står vi her, fortæller Rasmus Vincents.

Maskinen er også udstyret med 3D-maskinstyring fra Topcon og tiltrotator fra Engcon. I stedet for den velkendte gule farve på joystickene, har Bay Christensen fået 3D-printet en sort plade, så de ikke stikker for meget ud i den røde og brune kabine.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er der ikke så mange, der får lavet, siger Rasmus Vincents og griner.

- De ryster nogle gange lidt på hovedet af mig nede ved Bay Christensen, når vi har haft opbyggermøde, og jeg kommer med de her små ting, siger han.

Foto: Tim Søgaard.
Foto: Tim Søgaard.

Et hjem

Men det er de små detaljer, der betyder noget for Rasmus Vincents.

- Det kan bare alt. Der er nogen, der køber gamle knallerter og sætter dem i stand. Jeg bygger min gravemaskine op, som jeg ønsker den. Det er jo mit hjem. Det må gerne se lidt lækkert ud, siger han.

Og så er det også en maskine, der gør indtryk, når den rammer en ny plads.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Folk lægger mærke til den. Folk, jeg ikke aner, hvem er, de kender Rasmus Vincents. For det er jo ham med den gejlede gravemaskine i mørkerød. Og det er jo bare mig jo, siger maskinføreren og griner.

For Rasmus Vincents er maskinen perfekt. Han ville ikke ændre noget, hvis han kunne. Foto: Tim Søgaard.
For Rasmus Vincents er maskinen perfekt. Han ville ikke ændre noget, hvis han kunne. Foto: Tim Søgaard.

De mange detaljer gør det svært for ham at udpege en ting ved maskinen, der er det fedeste.

- Det er bare hele maskine fra A til Z. Den er fuldstændig gennemført, som jeg ønsker den, siger Rasmus Vincents.

Frank skiftede til Huddig med lang udstyrsliste og har ikke set sig tilbage siden
Se også:

Frank skiftede til Huddig med lang udstyrsliste og har ikke set sig tilbage siden