Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
To japanske maskinproducenter åbner for samarbejde
Yanmar Holdings og Hitachi Construction Machinery undersøger mulighederne for et samarbejde indenfor kompakte maskiner.
Det meddeler virksomhederne i en pressemeddelelse.
De to japanske producenter vil blandt andet se på, hvordan Yanmar Compact Equipments specialisering i kompakte maskiner kan kombineres med Hitachis globale salgs- og forretningsnetværk indenfor entreprenør- og minemaskiner. Derfor har man underskrevet en hensigtserklæring om at undersøge mulighederne for et samarbejde.
Målet er at styrke produkternes konkurrenceevne og skabe større værdi for både kunder og forhandlere på et marked, hvor konkurrencen og den teknologiske udvikling tager til.
Et eventuelt samarbejde skal ske med respekt for de to virksomheders eksisterende brands, og både Yanmar og Hitachi vil fortsat have deres egne forhandlernetværk.
Hitachi Construction Machinery har samtidig en ambition om at blive blandt branchens tre største virksomheder inden 2030. Selskabet planlægger desuden at skifte navn til Landcros Corporation fra 1. april 2027.































































