Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Stort metroudbud annulleret: Genudbydes efter yderligere dialog med markedet
Metroselskabet aflyser det igangværende udbud af kontrakten på anlæggelsen af M5-metrolinjen til Københavns metro og forventer snarest at genudbyde en justeret kontrakt.
Det skriver Metroselskabet i en pressemeddelelse.
På baggrund af tilbagemeldinger fra markedet efter udbuddet af CW-kontakten på M5 vurderer Metroselskabet, at en tættere og mere fokuseret dialog med tilbudsgiverne vil give et bedre grundlag for at afklare centrale forhold, før de endelige tilbud afgives. Selskabet har derfor den 12. august 2026 aflyst udbuddet og orienteret mulige tilbudsgivere og rådgivere.
- Vi ændrer udbudsprocessen for at give tilbudsgiverne et bedre grundlag for at forstå opgaven og afgive konkurrencedygtige og konditionsmæssige endelige tilbud i den nuværende markedssituation. Det skal styrke konkurrencen om en meget kompleks kontrakt, siger Mikkel Kjær Jensen, direktør i Metroselskabet.
Metroselskabet vurderer, at der er behov for at tilpasse elementer af udbudsmodellen, kravene til tilbuddene og mødestrukturen for at sikre en hensigtsmæssig og effektiv konkurrence under de aktuelle markedsvilkår.
Det forventes, at kontrakten genudbydes til september med konkurrencepræget dialog. Det skal give tilbudsgiverne et bedre grundlag for at forstå og prissætte projektets rammer, risici og udførelsesforhold. Derudover ser vi på andre incitamenter for at give tilbudsgiverne bedst mulige betingelser for at afgive konkurrencedygtige og konditionsmæssige endelige tilbud.
Beslutningen om genudbud ændrer ikke på det planlagte åbningstidspunkt for M5, og Metroselskabets vurdering er fortsat, at den overordnede tidsplan bør kunne fastholdes, da genudbuddet forventes til september. Genudbuddet og dialogforløbet planlægges dermed parallelt med behandlingen af anlægsloven, som fortsat forventes vedtaget ved udgangen af 2026.































































