Lyt til artiklen:

To jyske entreprenører fusionerer

00:00
Hastighed: ???x
02:16

EMR, Murer & Entreprenør A/S og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen A/S samler fremadrettet kræfterne i én fælles organisation under navnet EMR, Murer & Entreprenør A/S.

Sådan lyder ordene i en pressemeddelelse fra de to firmaer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Som led i koncernens fortsatte udvikling integreres Entreprenørfirmaet Poul Pedersen A/S i EMR, Murer & Entreprenør
A/S. Sammenlægningen skal styrke virksomhedens position i markedet og skabe endnu bedre muligheder for kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere.

De to virksomheder har gennem en årrække været en del af samme ejerkreds og deler allerede værdier, arbejdsmetoder og målsætninger. Fusionen ændrer derfor ikke den måde, virksomhederne drives på i dag. Den juridiske struktur bringes i overensstemmelse med den organisation, der allerede er opbygget og fusionen er derfor et naturligt næste skridt i en udvikling, der har været undervejs gennem mange år, lyder det i meddelelsen.

Store banetekniske kontrakter på plads på Vestfyn
Se også:

Store banetekniske kontrakter på plads på Vestfyn

EMR blev grundlagt i 1968 og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen A/S i 1983. Virksomhedernes fælles historie tog form i 2003, da EMR erhvervede 50 procent af Entreprenørfirmaet Poul Pedersen A/S. Ejerandelen blev øget til 75 procent i 2006, og i 2024 blev ejerkredsen samlet.

De to virksomheder omsætter for op imod 1 - 1,3 milliarder kroner og beskæftiger samlet omkring 350 medarbejdere.

EMR udfører egenproduktion indenfor beton, murer, tømrer, elementmontage samt jord og kloak, og løser projekter i fag-, stor-, hoved- og totalentrepriser over hele landet.
Poul Pedersen udfører egenproduktion indenfor beton og murerarbejde og løser projekter i fag-, stor- og hovedentreprise hovedsageligt i Midt- og Østjylland.