Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Skive Anlæg & Entreprenør udfører stor byggemodning ved Højslev
Hvad der før var en bar mark ved Højslev tæt på Skive, summer i dag med aktivitet, for her er den lokale entreprenør Knudsgaard i gang med at bygge et helt nyt boligområde.
Området hedder Fjordparken og byggemodningen er lagt i hænderne på Skive Anlæg & Entreprenør.
- Det er et stort projekt. Området er temmelig stort, og der kommer tre nye boligområder herude, fortæller projektleder hos Skive Anlæg & Entreprenør, Daniel Haunstrup Skov.

- Vi har fire gravemaskiner i gang herude og syv folk lige i øjeblikket, og som det skrider frem i processen kommer der flere til, for at vi kan følge med, siger han.
Det er et projekt med mange facetter.
- Vi står blandt andet for at anlægge 550 meter stamvej ned gennem området og gøre klar til byggemodningen med spildevandsledninger, regnvandsledninger, drikkevand og fjernvarme. På nogle af grundene gør vi også klar med sandpude, fortæller Daniel Haunstrup Skov.
Mange af ledningerne etableres ved hjælp af styret underboring.
- Vi ønsker at genere folk i området mindst muligt, og det er derfor vi har valgt at gøre brug af styret underboring i stedet for at grave det hele ned, fortæller projektlederen.

Forudsætningen for hele projektet er i øvrigt, at rundkørslen på A26 bliver bygget om.
- I dag er der ét cirkulationsareal, og det bliver lavet om til midterø, mens der så bliver bygget to nye spor på udenom. Så der ligger også et større projekt, som vi snart tager fat på, fortæller Daniel Haunstrup Skov.
Derudover står entreprenøren for anlæggelsen af en pumpestation for Skive Vand.
Fjordparken udvikles i etaper. Første etape omfatter opførelsen af de første boliger samt etablering af grønne fællesarealer og fælles faciliteter, herunder fælleshus med gæsteboliger. Som en del af projektet opføres samtidig en ny Rema 1000 butik.































































