Lyt til artiklen:

Liebherr lancerer tre nye 50-tons gravere

00:00
Hastighed: ???x
04:10
Udvid

Liebherr benytter steinexpo 2026 til verdenspremieren på tre nye Generation 8-bæltegravere i 50-tons-klassen. De nye R 948 G8, R 952 G8 og R 958 G8 er ifølge producenten målrettet henholdsvis jordarbejde, alsidige entreprenøropgaver og krævende arbejde i råstofgrave.

De tre modeller udvider Liebherrs program i den tunge ende og kommer blandt andet med ny førerkabine samt nye assistentsystemer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

R 948 G8 er primært udviklet til jordarbejde og leveres med LC-undervogn og en motorisering, hvor der er lagt vægt på at holde brændstofforbruget nede uden at gå på kompromis med kræfterne.

R 952 G8 er den alsidige model i den nye trio. Den kan leveres med tre forskellige undervogne og en lang række udstyrskonfigurationer, mens en højere motoreffekt skal sikre produktiviteten under forskellige arbejdsforhold.

R 952 G8 er den alsidige model i den nye trio. Pressefoto.
R 952 G8 er den alsidige model i den nye trio. Pressefoto.

Den tungeste R 958 G8 er målrettet krævende arbejde i blandt andet råstofgrave. Her får maskinen en kraftig S-HD-undervogn, Mass Excavation-udstyr og en række specialløsninger til tung grave- og læsseproduktion.

Bygget til hårdt arbejde

Liebherr har lagt vægt på holdbarhed og høj oppetid. Maskinerne har forstærkede konstruktioner med højstyrkestål og støbte stålelementer, mens serviceadgangen samtidig er gjort enkel.

En platform giver nem adgang til motoren, og maskinerne er udstyret med automatisk centralsmøring, som er integreret i brugerfladen. Smøringen tilpasses automatisk for at beskytte komponenterne og øge deres levetid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

958 G8 er den tungeste af de tre nye modeller. Pressefoto.
958 G8 er den tungeste af de tre nye modeller. Pressefoto.

Hydraulikken er baseret på Liebherr Technology Positive Control, der skal give hurtige og præcise bevægelser.

Samtidig kommer en række nye assistentsystemer til. Liebherr Power Efficiency, LPE, kan ifølge producenten reducere brændstofforbruget med op til 10 procent uden tab af ydelse.

Bucket Fill Assist automatiserer dele af skovlfyldningen for at sikre en mere ensartet produktion, mens Modetronic tilpasser maskinens parametre til den aktuelle arbejdsopgave.

Ny arbejdsplads til føreren

En anden væsentlig nyhed er Liebherrs seneste emCAB-førerkabine kombineret med INTUSI-brugerfladen.

Her er betjeningselementerne placeret, så føreren hurtigt kan finde og nå de vigtigste funktioner, mens elektriske joysticks skal give præcis og jævn betjening.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kameraassistance er standard og skal give føreren et bedre udsyn over arbejdsområdet. Som ekstraudstyr tilbyder Liebherr desuden Skyview 360°, der giver fugleperspektiv hele vejen rundt om maskinen.

De tre nye modeller har verdenspremiere på steinexpo 2026, der afholdes 2.-5. september i basaltbruddet i Nieder-Ofleiden i Tyskland.