Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Udbygning af motorvej rykker tættere på Hillerød
Vejdirektoratet har indgået kontrakt med MT Højgaard om den nordlige strækning af Hillerødmotorvejens forlængelse. Her skal der blandt andet anlægges nye motorvejsspor, flere broer skal udvides, og krydset ved Herredsvejen og Nordhøjvej bliver bygget om til et signareguleret kryds. Ved Isterødvejen skal der etableres nye til- og frakørselsramper, og langs dele af strækningen skal der opsættes støjskærme.
- Der er allerede godt gang i arbejdet på den sydlige strækning, og det er positivt at se den store fremdrift. Nu udvider vi arbejdet, så vi også kommer i gang på den nordlige del af projektet, siger Assad Turkmani, projektleder i Vejdirektoratet.
På den sydlige strækning fortsætter anlægsarbejdet sideløbende. Her forventes den nye motorvej at kunne åbne for trafik i 3. kvartal 2027.
Den 13,5 kilometer lange motortrafikvej mellem Allerød og Hillerød bliver udbygget til en firesporet motorvej med to spor i hver retning.
Anlægsarbejdet på selve Hillerødmotorvejens forlængelse er delt i en sydlig og en nordlig entreprise. Den sydlige strækning gik i gang i sommeren 2025, mens den nordlige strækning gik i gang i sommeren 2026.
Projektet omfatter også en udvidelse af Overdrevsvejen fra to til fire spor mellem Hillerødmotorvejens forlængelse og Nyt Hospital Nordsjælland.
Der gennemføres desuden en række ændringer på de omkringliggende veje og kryds, blandt andet ved Roskildevej, Nordhøjvej og Peder Oxes Allé.






























































