Lyt til artiklen:

Fyldt med alvorlige byggefejl: To helt nye bygninger i Fælledby skal rives ned igen

00:00
Hastighed: ???x
01:38

To bygninger med i alt 172 boliger i den nyopførte Fælledby på Amager skal rives ned igen, da der er konstateret alvorlige byggefejl.

Det skriver TV2 Kosmopol

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er på alle måder en ulykkelig situation, men det er en nødvendig beslutning, siger Henrik Steenstrup, der er bestyrelsesformand i Fælledby og ejendomsdirektør i By og Havn, til TV 2 Kosmopol.

Fejlene er så graverende, at bygningerne bliver vurderet som "totalskadede".

- Der er omfattende byggeskader og alvorlige fejl på projektet. Det vil ikke være forsvarligt at tage bygningerne i brug og lade beboere flytte ind. Derfor har vi truffet en nødvendig beslutning om, at bygningerne skal rives ned, siger han.

Vil du overtage Jørns maskinsamling?
Se også:

Vil du overtage Jørns maskinsamling?

Bygningerne er opført af Scandi Byg, som gik konkurs i 2025. Det er Sweco, der har undersøgt bygningerne.

Problemerne vedrører især konstruktionernes bærende dele. De træmoduler, som bygningen er opført af, er underdimensionerede og har derfor ikke den nødvendige bæreevne. Derudover er der konstateret problemer med svejseelementerne samt med de bjælker, der er placeret under boligernes gulve.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En stor del af boligerne i de to bygninger var allerede blevet købt eller lejet ud.

Fælledby består af i alt 20 bygninger og skulle stå helt færdigt i 2032. Scandi Byg har kun været involveret i byggeriet af de to omtalte bygninger.