Lyt til artiklen:

Danskbyggede rail-maskiner hitter hinsidan

00:00
Hastighed: ???x
04:04
Udvid

Trods en generel afmatning i den svenske bygge- og anlægsbranche i disse år går det glimrende for Hydrema på den anden side af øresund.

Især når det handler om den nordjyske producents rail-maskiner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vores MX'ere er meget populære i Sverige. Faktisk så populære, at vi er bagud med leveringerne. Det skyldes først og fremmest, at vores lokation i Växjö ikke kan følge med i klargøringen. Derfor er vi i fuld gang med at bygge til med et nyt værksted, fortæller Hydremas country manager for Skandinavien, Leif Søndergaard, til Maskinteknik, da vi møder ham på maskinmessen Entreprenad Live, hvor Hydrema også udstiller.

H Drive

På messen viser Hydrema et bredt udvalg af producentens maskiner, herunder den nyeste version af rail-maskinen, MX17 H Drive. Det står for hydraulisk drift af skinnehjulene, og den løsning har svenskerne også taget til sig.

MX'ernes nye H Drive-model har hydraulisk drift af skinnehjulene. Foto: Torben Jastram.
MX'ernes nye H Drive-model har hydraulisk drift af skinnehjulene. Foto: Torben Jastram.

- Den er ret ny, så der er endnu kun få eksemplarer ude blandt kunderne. Vi har to kørende i Danmark og to i Sverige. Maskinen her på Entreprenad Live bliver nummer tre i Sverige, og nummer fire er også på vej. Og så er der naturligvis en hel del af den tidligere model, som vi fortsat også sælger, siger han.

Foto: Torben Jastram.
Foto: Torben Jastram.

Rail-maskinerne findes i to varianter, MX17G og MX20G. Generelt er det den store MX20G, der er den mest populære på alle andre markeder end i Sverige, hvor MX17G dominerer billedet. Årsagen er, at man i Sverige arbejder meget på dobbeltspor, hvor man arbejder i det ene spor medens det andet fortsat er åben. Her er svingradius for stor på en MX20G, mens det er helt inden for målene på en MX17G.

Den mindste model med kompakt overvogn er mest populære. Den gør det blandt andet muligt at arbejde på dobbeltsporede jernbaner, som der er mange af i Sverige.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hydremas country manager for Skandinavien, Leif Søndergaard (til venstre) sammen med den svenske salgschef per Eriksson. Foto: Torben Jastram.
Hydremas country manager for Skandinavien, Leif Søndergaard (til venstre) sammen med den svenske salgschef per Eriksson. Foto: Torben Jastram.

Hydrema producerer desuden en 10-tons rail-dumper med modelbetegnelsen 912GS Rail.

Bygges i Støvring

MX'erne bygges alle i Støvring, men maskinerne til det svenske marked sendes efterfølgende til Hydrema i Växjö, hvor de klargøres til kunderne.

- I Sverige bliver mange entreprenørmaskiner eftermonteret med lygtebom og en hel del ekstra lys samt en masse andet udstyr, blandt andet dørkplader og forskellige skærme. Generelt er der en del bling-bling på rail-maskinerne, siger Leif Søndergaard.

Denne MX17G Rail er tidligere leveret i Sverige, hvor den blandt andet har fået en masse ekstra lys og lygtebom. Foto: Hydrema.
Denne MX17G Rail er tidligere leveret i Sverige, hvor den blandt andet har fået en masse ekstra lys og lygtebom. Foto: Hydrema.

Det nye værksted i Växjö ventes færdigt omkring årsskiftet, hvorefter det tages i brug. Derefter skal det nuværende værksted og administrationen renoveres, så afdelingen om cirka et års tid vil fremstå både ny og større.

- Det er rigtig godt, for der er fart på. Vi har allerede optaget en række ordre til levering næste år. Og det er ikke kun rail-maskiner, svenskerne køber hos Hydrema. Det går også rimeligt fint for vores almindelige hjulgravere og dumpere, fortæller Leif Søndergaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Entreprenad Live ved Ring Knutstorp cirka en times kørsel fra Øresundbroen er åben frem til og med lørdag den 12. september.

Huddig skruer op for strømmen i ny Tigon
Se også:

Huddig skruer op for strømmen i ny Tigon