Lyt til artiklen:

Aksel Benzin tror på voksende svensk marked

00:00
Hastighed: ???x
04:23
Udvid

Det svenske marked for sortereanlæg er i bevægelse. Flere entreprenører og recyclingvirksomheder efterspørger høj kapacitet, mobilitet og fleksibilitet - og netop dér ser Aksel Benzin AB et voksende forretningspotentiale.

- Vi oplever, at flere svenske entreprenører og recyclingvirksomheder efterspørger høj kapacitet uden at give afkald på mobilitet og fleksibilitet. Det er netop den kombination, vi kan tilbyde med Powerscreen Warrior 1200, siger Claus Benzin, direktør i Aksel Benzin AB.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Danskbyggede rail-maskiner hitter hinsidan
Se også:

Danskbyggede rail-maskiner hitter hinsidan

Aksel Benzin AB er datterselskab af danske Aksel Benzin A/S, og den svenske del står i dag for omkring 15 procent af den samlede omsætning. Det giver et solidt udgangspunkt - og nu skal den svenske forretning vokse yderligere.

- Vi er efterhånden godt kendte i Sverige. Vi kender kunderne, vi kender deres opgaver, og vi kan se ret tydeligt, hvordan behovene udvikler sig. Det giver os et stærkt afsæt til at tage en større del af det svenske marked, fortsætter Claus Benzin.

Derfor har Aksel Benzin AB taget Powerscreen Warrior 1200 med på Entreprenad Live i Skåne.

Sortereanlægget har en kapacitet på op til 300 tons i timen, 72 hk og en egenvægt på blot 17 tons. Det står på larvebånd og kan hurtigt flyttes rundt på arbejdspladsen.

Powerscreens mindre Titan 600 er allerede kendt blandt svenske kunder. For entreprenører og recyclingvirksomheder, der har brug for mere kapacitet, er Warrior 1200 næste skridt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Titan 600 løser rigtig mange opgaver, men vi møder også kunder, som har brug for mere kapacitet og mere kraft uden at skulle op i et stort og tungt anlæg. Det er dér, Warrior 1200 bliver meget interessant. Man får markant mere kapacitet, men bevarer mobiliteten og fleksibiliteten - og samtidig ligger anlægget meget konkurrencedygtigt i pris, forklarer Claus Benzin.

Anlægget er på messen monteret med kaskadefingre, som holder materialet i bevægelse og giver et mere jævnt flow med færre stop - også når materialet er tungt, klæbrigt eller vanskeligt at håndtere.

Foto: Torben Jastram.
Foto: Torben Jastram.

Aksel Benzin AB sætter Warrior 1200 i arbejde flere gange dagligt, så de besøgende kan se anlægget sortere materiale under realistiske forhold.

- Kapacitet skal ses i arbejde. Når materialet begynder at løbe gennem anlægget, ser man hurtigt, hvor meget maskine man får i et sortereanlæg på 17 tons. Det er dér, Warrior 1200 viser sin styrke, siger Claus Benzin.

Huddig skruer op for strømmen i ny Tigon
Se også:

Huddig skruer op for strømmen i ny Tigon

Han ser samtidig udviklingen på det svenske marked som en klar mulighed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Tidligere var markedet i højere grad præget af få store virksomheder med store anlæg. I dag møder vi flere mindre og mellemstore entreprenører og recyclingvirksomheder, som vil kunne flytte deres anlæg hurtigt, løse forskellige opgaver og samtidig holde produktionen høj. Det åbner et meget interessant marked for den type maskiner, vi arbejder med, afslutter Claus Benzin.

Entreprenad Live ved Ring Knutstorp cirka en times kørsel fra Øresundbroen er åben frem til og med lørdag den 12. september.