Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Aarsleff vinder havneprojekt til 560 millioner i Hirtshals
Aarsleff har netop indgået kontrakt på en opgave om etableringen af en ny vestmole, et projekt til en værdi af godt 560 millioner kroner.
- Projektet falder meget fint i forlængelse af entreprenørens erfaringer i det nordjyske, hvor både mandskab og specialfartøjer skal kunne operere i smalle vejrvinduer og med stærk strøm og kraftige bølger. Netop i Hirtshals har Aarsleff tidligere været med til at udvikle havnen, blandt andet med ombygningen af vestmolen i 2004. Og vi ser frem til at bringe de erfaringer i spil igen, fortæller afdelingsdirektør i Aarsleff, Eva Braad.
- Aarsleff har gennem årene gennemført flere opgaver for Hirtshals Havn - både ved molen, men også ved færgelejerne og containerterminalen. Vi er derfor meget glade for at blive valgt som partner på endnu et projekt, der skal understøtte mulighederne for at drive en moderne erhvervshavn i Hirtshals, siger hun.
Vinterpause og forårssprint
Projektet samler en række af Aarsleffs klassiske kompetencer inden for vandbygning, beton og store stenleverancer.
Det svenske Aarsleff-selskab Rock Armour Trading AB skal levere næsten 500.000 tons sten fra stenbrud i Norge og Sverige - fra kernefyld til dæksten på op til 24 tons. Samlet skal der håndteres og indbygges cirka 600.000 tons sten i molen.
- Molens yderside skal desuden beskyttes af 3.500 Cubipods på henholdsvis 26 og 30 tons. De specialstøbte betonelementer bliver produceret på Aarsleffs betonfabrik i Polen. Hovedparten af de arbejder udfører vi i tre sæsoner fra marts eller april til oktober, fortæller Eva Braad.

- Vi anlægger den nye mole fra tilslutningen ved den eksisterende vestmole og fører den ud på 12 meter vand. Undervejs bliver den eksisterende mole løbende gravet op, så materialer herfra kan genbruges i den nye konstruktion. Men i vinterperioden er vi nødt til at holde pause fra arbejdet på selve molen af hensyn til de krævende vind- og vejrforhold tæt på Nordsøen, siger hun.






























































