Abonnementsartikel

John Deere, Scantruck og Skiold blev onsdag belønnet for at have flotte og informative stande på Agromek.

John Deere løb med hædren for bedste stand i hallerne B, G, H, M og X i forbindelse med årets udgave af Agromek.

Begrundelsen for valget er, at John Deeres stand er meget synlig, når man træder ind i hal B.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Udstilleren har præsteret at opbygge standen til, at der er god plads til de besøgende, selv om der er mange maskiner. Udvalget er imponeret over indretningen, hvor at de lokale John Deere-forhandlere har eget kontor ud mod ydervæggen. Man har dermed formået ikke at give standen en "bagside", der ellers kunne virke mindre interessant, lød det blandt andet i motiveringen for valget af John Deeres stand.

- Standpersonalet, der er klædt i synlige grønne skjorter, er meget imødekommende og hurtig til at videreformidle kontakten til en lokal forhandler der kan informere om maskinnyhederne.

To andre vindere

I hallerne C, D og E på Agromek 2012 blev Scantruck vinderen. Der er ifølge dommerudvalget tale om en flot stand, der med bannere fanger opmærksomhed på afstand.

Bedste stand i hallerne F, J. K, L er Skiolds stand. I begrundelsen for valget fremhæves, at standen er meget lys, imødekommende og åben.