Mælkeproducent Per Rytter Andersen har dyrket frøgræs siden 1985. Da han lagde om til økologisk mælkeproduktion fulgte frøgræsset med. Det giver både en spændende faglig udfordring og et godt bidrag til bedriftens samlede økonomi

- Det er spændende at dyrke frøgræs, når det lykkes, konstaterer Per Rytter Andersen over en kop kaffe ved spisebordet på Kirkmosegaard lidt nordvest for Hobro.

Og lykkes, det gør det. Han har dyrket frøgræs i snart 30 år, og de 30 hektar med økologisk hybridrajgræs udgør en solid del af bedriftens økonomi.

- Det bidrager godt til økonomien. Det har virkelig battet noget de senere par år. Vi får 11-12 kroner pr. kg. Sidste år solgte vi frø for knap en halv million kroner, og omkostningerne er ikke så store. Det er lige så godt, som at have 60 køer, siger Per Rytter Andersen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Dækningsbidraget var omkring 10.000 kroner pr. hektar. Det har således været en fordel at avle frø i en periode, hvor mælkeproduktionen ikke har været noget at skrive hjem om.

Bedriften består af 250 hektar og 150 malkekøer. Han afsætter frøene til DLF-Trifolium, som han har gjort det i alle årene ? bortset fra en kort pause, da han lagde om til økologi i midten af 1990'erne.

- Jeg var lidt usikker på, hvordan det skulle gå at dyrke frø økologisk. Men så ringede DLF-Trifolium og efterspurgte økologisk italiensk rajgræs, og så gik vi i gang igen.

Passer godt ind i sædskiftet

Per Rytter Andersen sår frøgræsset som udlæg. Som dæksæd bruger han primært havre og ølandshvede, men han har også med held eksperimenteret med vårbyg.

- Det er vigtigt, at dæksæden kan dække af for ukrudtet, uden at det gå ud over udlægget. Det passer godt ind i sædskiftet, og vi sår det ud efter tre til fire år med kløvergræs i marken, siger Per Rytter Andersen.

Han kører som udgangspunkt kun ét år med høst af frøgræs pr. mark.

- Skræpper i kløvergræsmarken kan være en udfordring i frøgræsmarken, så derfor går jeg efter kun at køre med ét-års frøgræsmarker. Det er mest skræpper og kamille, vi slås med her på vores jord, siger Per Rytter Andersen.

Kløvergræsset sanerer dog også godt for ukrudt, og ukrudtstrykket er til at kontrollere.

- Sidste år kunne man faktisk ikke se forskel på naboens konventionelle frøgræs mark og min, siger Per Rytter Andersen.

Inden gødskning og såning strigles marken grundigt, ligesom dæksæden også får en tur med striglen.

- Og så har vi lært, at det er vigtigt med en mejertærsker, der spreder avnerne i stedet for at lægge dem i en stribe, da striberne kvæler frøgræsset nedenunder.

Ud over frøgræs består sædskiftet af rug, havre, vårbyg, spelt og ølandshvede samt kløvergræs, lucerne og helsæd som grovfoder til kørerne.

Kræver meget gødning

Per Rytter Andersen driver 250 hektar, og ved siden af Kirkmosegaard ligger en minkfarm med 40 hektar. Den jord drives også økologisk og indgår i Kirkmosegaards sædskifte. Noget af minkgyllen bliver brugt til frøgræsmarkerne.

- Frøgræsset skal jo have noget at leve af. Vi gøder to gange. Så snart frosten har sluppet jorden, giver vi 20-25 ton kvæggylle pr. hektar. Lidt senere giver vi så resten af, hvad vi har i tanken plus noget minkgylle. Alt i alt bliver det til 100 - 110 kg N pr. hektar i frøgræsmarkerne. Vi vil gerne give det så meget, at græsset lægger sig, inden høst for at minimere spild. Det er et system, vi har fulgt i nogle år nu, og det fungerer godt, siger Per Rytter Andersen.

- Inden vi kører ud med gylle, strigler vi markerne på kryds og tværs for at sikre en bedre optagelse af kvælstoffet.

Tørreri til 30 hektar

Det gode dækningsbidrag på frøgræsset, kunne måske friste nogen til at droppe køerne og dyrke noget mere frøgræs. Men ikke Per Rytter Andersen.

- Man kunne sige, at vi bare kunne droppe køerne og dyrke 100 hektar med frøgræs i stedet. Men så ville vi jo mangle nogle næringsstoffer. Og desuden kan vi godt lide, at bedriften er lidt varieret. Men det bliver da en udfordring at skaffe let tilgængelige næringsstoffer, når vi på et tidspunkt udfaser den konventionelle husdyrgødning af økologien, siger Per Rytter Andersen og tilføjer fortrøstningsfuldt.

- Jeg bliver ved med at dyrke frøgræs, og hvis det bliver knapt med næringsstoffer, må jeg begynde at lede efter alternative måder at skaffe dem på.