Efter et travlt og intenst forår kan Mogens Feldthusen glæde sig over noget nær perfekte såbed ved etableringen af både vårbyg, roer og spinat

Efter en lang vinter blev det endelig forår øst for Næstved. Vi skulle helt frem til den 8. april, før sneen var smeltet, og det var så kørefast, at vi kunne komme i gang med at sprede gødning på vintersæden.

Vinterbyggen blev gødet med 50 kg N pr. hektar i form af svovlsur ammoniak, og er efterfølgende færdig gødet med 90 kg N pr. hektar i form af gylle. Inden udbringning af gyllen fik vinterbyggen to kg mangan pr. hektar. Min erfaring er, at tilførsel af mangan inden gylle giver mindre risiko for gylle-svidninger.

Til vinterhveden er der tildelt 85 kg N pr. hektar i form af N 27-4, og her er der ligeledes sprøjtet med to kg mangan pr. hektar, inden den blev færdig gødet med gylle.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det er kun ganske få af vores marker med vintersæd, der ikke får tildelt gylle. Det kan for eksempel være enkelte små marker eller arealer, der grænser op til bymæssig beboelse. Her gøder vi først med en NPK 8-11-20, og siden færdiggøder vi med N 27-4.

Raps fuldgødsket med gylle

Som noget nyt er vinterrapsen i år færdiggødet med gylle. Det skyldes, at der kan køres tidligere på arealerne, efter at vi er gået over til at få pumpet gyllen ud til en gylleudlægger.

Når gyllen før har skullet udbringes med traktor og gyllevogn, er det blevet for sent, eller også er der blevet for meget køreskade. Derfor har vi ikke tidligere tildelt gylle til vinterrapsen om foråret.

Efter kalenderen var det selvfølgelig sent at køre gylle på rapsen den 18. april, men rapsen var ikke begyndt at strække sig, så det kunne gøres uden den store skade.

Hurtig vækst

På trods af det sene forår var det utrolig dejligt at se, hvor hurtig der kom vækst i afgrøderne. På blot få dage skiftede det fra at være gråt og kedeligt til grønne og frodige marker. Det er meget tydeligt at se, at den først såede vintersæd er mere frodig. Det skyldes uden tvivl et mere veludviklet rodnet.

Kun mindre lavninger i vinterbygmarkerne har vi sået lidt vårbyg i. Det skyldes udelukkende manganmangel på trods af, at der blev tilført mangan sent i efteråret. Det er nådigt sluppet i forhold til sidste år, hvor vi såede 190 hektar om på grund af en periode med hård barfrost.

En stor del af arealet med vinterhvede blev tromlet i uge 17. Vi prøvede med en enkelt mark, hvor der er mange sten, og det blev så fint, at vi besluttede at tromle størstedelen af arealet med hvede. Dels for at komme af med sten, men i lige så høj grad for at styrke rodnettet på planterne på de arealer, hvor frosten havde løsnet jorden.

Perfekte såbed

Såbedene til både vårbyg, roer og spinat har været ganske fine. Faktisk skulle man passe på, at det ikke blev for fint.

Al pløjejord er fæld-harvet med såbedsharven, hvorefter der er spredt gødning til vårbyg og spinat. Kun til roerne bliver der nedfældet 50 kg N pr. hektar i form af flydende gødning samtidig med såning. Den resterende gødning til roerne er spredt med gødningssprederen inden opharvning for ikke at nedsætte kapaciteten på roesåningen for meget.

Foruden vores egne roer har vi sået 30 hektar for en kollega. Normalt ville vores eget roeareal ligge på 30 hektar. Men på grund af et noget større udbyttet i 2012 end forventet (14,95 ton pr. hektar), blev der overført 70 ton sukker til denne sæson.

Såbedet til roerne tilberedes med rotorharven. Min erfaring er, at det giver en mere ensartet fremspiring, især når vi løber ind i et tørt forår, hvor der bedre kan holdes på fugten. Samtidig får vi knap så mange sten frem på den måde.

Den første vårbyg blev sået den 16. april, og vi var helt færdige med at så den 28. april. Udsædmængde i vårbyggen lå fra 150 til 160 kg pr. hektar. På trods af at vi var sent på den mener jeg, at det er tilstrækkeligt til at få en passende plantebestand i de fine såbed.

Rajgræs med i sædskiftet igen

I 35 hektar vårbyg blev der udlagt rajgræs af sorten Neruda, der høstes til DLF. Vårbyggen er tilført 100 kg N pr. hektar i form af henholdsvis NS 27-4 og NPK 8-11-20.

Rajgræs har i mange år været dømt ude af vores sædskifte. Faktisk var 2012 det første år siden 1997, at der igen blev høstet rajgræs på bedriften. Afgrøden blev i sin tid droppet, fordi høsttidspunktet ofte faldt sammen med høst af vårbyg. Men med udsigt til gode priser på rajgræs, og mulighed for at tildele gylle i efteråret, blev jeg grebet af stemningen. Derfor blev afgrøden taget ind i sædskiftet igen. Samtidig har vi valgt en tidlig sort, som passer fint ind med høst af både engrapgræs og rødsvingel, der også skal høstes til den tidlige side.

Rajgræsset fik 30 ton sogylle pr. hektar i efteråret, svarende til 60 kg N pr. hektar. Derudover har vi tilført 100 kg N pr. hektar i foråret i form af fast gødning. Når vi kommer længere frem i sæsonen, må vi vurdere behovet for vækstregulering, da rajgræsset jo helst skal stå op frem til skårlægning.

Bekæmpelse af ukrudt

På de frøgræsmarker der ligger over fra sidste år, er der kommet vækst i græsukrudtet.

I første års rødsvingel er der i uge 16 sprøjtet med 25 milliliter Hussar pr. hektar mod enårig rapgræs. Og i første års engrapgræs er der i uge 17 blevet sprøjtet med 25 milliliter Hussar og 2,0 gram Monitor pr. hektar mod enårig rapgræs og enkelte almindelig rapgræs.

En enkelt mark med vinterhvede blev ikke sprøjtet mod ukrudt i efteråret på grund af vådt føre, så den er i uge 18 blevet sprøjtet med 40 milliliter Hussar OD og 0,4 liter Atlantis pr. hektar.

Spinat i stedet for roer

For første gang siden 1986 har vi i år besluttet at dyrke spinat.

Valget af spinat kom sig egentlig af, at vi skulle reducere vores roeareal, og for at bevare et fornuftigt sædskifte valgt jeg at så spinat på de arealer, hvor der efter den oprindelige plan skulle have været roer.

Spinaten blev sået den 22. april og blev sprøjtet med 0,20 liter Command og 0,6 liter Goltix pr. hektar. Det bliver en spændende afgrøde at prøve kræfter med. Den største udfordring bliver nok at få styr på det spildraps, der er på arealet.

Frem mod høst

Et sent og travlt forår er veloverstået, og nu skal vi blot træffe de rigtige beslutninger omkring sprøjtninger i de forskellige afgrøder.

I april måned fik vi støbt fundamenter til vores to siloer, og sidst i april begyndte firmaet selve opførelsen af siloerne. Derefter venter blot montering af transportanlæg til og fra siloerne, som vi selv skal stå for. Det er planen, at kornet tages ind i en nærliggende ladebygning på 800 kvadratmeter. I laden er der korngrav og bufferlager i den ene ende, mens der er planlager i den resterende del. Herfra skal kornet transporteres med redleranlæg ud til siloerne, og fra siloerne skal det transporteres videre til fodercentralen, efterhånden som det skal fodres op.

Vi glæder os til, at hele anlægget står færdig, men vi er indstillet på, at vi kommer til at bruge alle de ledige stunder fra markarbejdet på at få anlægget gjort færdig. Det er dog et mål, at det kan ske, uden at det går ud over kvaliteten af markarbejdet.