Abonnementsartikel

Den danske saltleverandør har udvidet ejerkredsen og ønsker at stå endnu stærkere på saltmarkedet.

Chemisafe A/S har i mange år været en af markedslederne på saltmarkedet. Chemisafe omsætter cirka 100.000-150.000 ton vejsalt hvert år og er en af hovedleverandørerne til Vejdirektoratet og kommuner. Den position ønsker virksomheden at underbygge gennem udvidelse både på medarbejdersiden og på forretningsområderne.

Som første punkt er Kim Gosvig Hansen ansat som salgschef, og han overtager samtidig 10 procent af Chemisafe A/S.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ved udvidelsen af Chemisafe A/S får jeg nu bedre mulighed for at koncentrere mig om de opgaver, som er vigtige i ledelse af selskabet. Vi ønsker at have yderligere fokus på at skabe værdi i både leveringsikkerhed og logistiske løsninger til fordel for kunderne. Derfor er jeg glad for, at Kim Gosvig nu indgår i teamet, og Chemisafe A/S kan blive endnu stærkere på markedet og tilbyde både eksisterende og nye kunder en fortsat god oplevelse ved at handle med os, udtaler Michael Anthony, administrerende direktør i Chemisafe A/S.

Kim Gosvig Hansen er 49 år og bor i Billund. Han kommer med en god bagrund fra saltbranchen og har et stort kendskab til vejsalt og de forskellige former for salt, der bruges i industrien.

Totalleverandør

Chemisafe A/S har faste leverandører på salt. Hovedleverandøren er Italkali SpA fra Sicilien, der producerer over to millioner tons salt om året. Derved er Chemisafe A/S sikret en god leveringskilde. Samtidig med et landsdækkende netværk af lagre betyder det, at kunderne er sikret salt - også selvom vinteren skulle blive meget hård.

- Jeg glæder mig til de nye udfordringer og ser frem til at samarbejde med både eksisterende og nye kunder. Chemisafe A/S vil stå for en udvikling på saltmarkedet med de bedste produkter og rådgivning til vores kunder, supplerer den nye salgschef Kim Gosvig Hansen.

Chemisafe er totalleverandør på saltmarkedet. Det gælder alt lige fra fødevaresalt til vejsalt. Sidstnævnte modtager Chemisafe i flere havne i Danmark og leverer ud i hele læs direkte ud til kunderne. Derudover bliver meget pakket i poser og spande under navnet Pingo Vejsalt og kan købes i de fleste supermarkeder og byggemarkeder.