Abonnementsartikel

Sortimentet udvides med to nye tromler på fem og syv ton.

Wacker Neuson udvider nu sit sortiment af tromler med de to modeller, RC50 og RC70, i fem og syv ton klassen.

- Med lanceringen af de nye tromler udvider vi sortimentet i den øverste ende. Nu kan kunderne få et komplet maskinsortiment til jord- og asfaltkomprimering - helt fra små stampere til syv ton tromler - fra samme leverandør, siger Dieter Freisler, Regional President hos Wacker Neuson.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Homogent resultat

RC50 og RC70 er begge skabt til en høj komprimeringsydelse samt høj manøvredygtighed og stigningsevne. Operatøren har et godt udsyn i alle retninger, og det øger både sikkerheden og førerens komfort.

Det kompakte design og motorhjelmens særlige udformning giver operatøren et godt overblik over arbejdsområdet og valserne. Trepunkts-knæk-pendulstyringen sikrer en høj kørekomfort samt en ligelig vægtfordeling, en stabil arbejdsgang og et homogent komprimeringsresultat.

Stigningsevnen helt op til 60 procent sikres af et nyt drevdesign samt det kraftige hjuldrev, der sikrer mod hjulspin. Med det brede udstyrssortiment kan kunderne konfigurere tromlen efter behovet, f.eks. med klimaanlæg, forskellige typer førersæde, lygter og komprimeringsstyring. Begge modeller leveres med kabine, førertag eller sikkerhedsbøjle.