Viggo Bendz kan nu tilbyde en nyudviklet metalseparator til meget fine ikke-jernholdige materialer. Maskinen er udviklet af Steinert og er navngivet EddyC Fines.

Det nye system kan indstilles med millimeters nøjagtighed, hvilket muliggør at ikke-jernholdige metaller, såsom aluminium, kobber og zink, nu kan separeres mere effektivt end tidligere. Derudover er denne sorteringsmaskine konstrueret således, at udskiftning af transportbåndet kan udføres på 10 minutter og vel at mærke uden løfteudstyr, lover Viggo Bendz i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fleksibelt koncept

Allerede i 2013 ønskede Viggo Bendz at udvide sit sortiment med en metalseparator til finkornede metaller, da markedet allerede den gang efterspurgte denne måde at sortere på. Det affødte en kontakt til ingeniørerne hos Steinert, som de gjorde opmærksom på markedets efterspørgsel.

Herefter gik Steinert gik i gang med at gennemføre undersøgelser af mere effektive måder at udvinde ikke-jernholdige metaller fra andet finkornet materiale.

- Vi bad Steinert om at udvikle et fleksibelt sorteringskoncept for tre forskellige råmaterialer: automobilskrotningsrester (ASR), forbrændingsaske og elektronikskrot, siger Poul Erik Jakobsen, ejer af Viggo Bendz, og tilføjer:

- Igennem hele udviklingsprocessen har vi været i dialog med Steinert for at tilpasse metalseparatoren til markedets behov. Metalseparatoren kan justeres inden for et par få millimeter, hvilket resulterer i at metalseparatoren kan adskille selv de mindste partikler og opnå en endnu bedre økonomi.