Abonnementsartikel

JNC Teknik har leveret en CS 1000 vertikal skrotklipper til U.L. Petersen Eftf. i Agerskov.

Også i den branche, hvor jernskrot håndteres og klippes op, er der krav om effektive maskiner, som kan forøge produktiviteten og give et godt dækningsbidrag. Alt det havde trioen bag U.L. Petersen Eftf. i den sønderjyske by Agerskov i mente, da de stod for at skulle investere i en ny saks til klipning af metalskrot. Efter at have studeret markedet nøje, faldt valget på Kyoto CS 1000.

Vandret saks

Der var flere ting, der tiltalte. For både medindehaver Tommy Borg Nielsen og ejer Preben Nielsen, var det vigtigt med en stor kapacitet, da firmaet løbende modtager metalskrot via lastbiler. Derfor var det en vigtig faktor, for med en maksimal kapacitet på op til 14 tons i timen, skulle Kyoto CS 1000 maskinen vise sig at være det rigtige valg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det faktum, at maskinen opererer med en vandret saks, talte med på positivsiden. Men også det at den har et minimum af bevægelige dele, og den kan fodres løbende via en fjernbetjening af kun én mand, var også afgørende.

Flytbar

Indehaver af JNC Teknik i Herning, John Nørgaard, fortæller, at maskinen er flytbar, og dermed er beregnet på at kunne blive transporteret på en lastbil mellem de steder, hvor skrottet klippes op.

- Maskinen har som standard en egenvægt på 23 tons inklusive den 175 hestes dieselmotor. To hjul og et kroghejsesystem er ensbetydende med, at den på kort tid kan trækkes op på en lastbil. Er der tale et firma, som klipper skrot op flere steder, er denne maskine en oplagt mulighed, netop fordi den er transportabel. Yderligere er der den fordel, at en mobil klipper kun kræver et minimum af miljøgodkendelser i forhold til en stationær maskine kræver af godkendelser, understreger John Nørgaard.

Service direkte fra fabrikken

John Nørgaard fortæller yderligere, at maskine kan fås med den såkaldte tele-support. I praksis betyder det, at teknikerne på fabrikken i Italien til enhver tid kan se på deres computere, om der skulle være fejl på saksen. Dermed har de mulighed for at kunne rette eventuelle fejl på maskinen - selvfølgelig med undtagelse af de rent mekaniske fejl. Yderligere har teknikerne på fabrikken også mulighed for at kunne sende opdateringer til maskinens software, så den altid kører optimalt i henhold til de nyeste opdateringer.