Kloakmessen 2018 i Messe C Fredericia den 25. og 26. januar bliver en ny rekordmesse. Fagmessen er udsolgt, og det betyder det hidtil største messeareal - og hidtil højeste antal udstillere.

- Kloakmessen får 137 udstillere. Det er tre flere, end da vi satte rekord ved den seneste messe for to år siden. Nu håber jeg bare, at der også bliver besøgsrekord, så vi slår de 2855 gæster, der var til Kloakmessen i 2016. I et øjebliks uopmærksomhed er jeg vist kommet til at love, at jeg vil svømme over Lillebælt, hvis vi ikke når 3000 gæster, fortæller brancheforeningen Danske Kloakmestres formand, Tom Ewers.

KIoak-formanden satser på, at de mange udstillende firmaer møder med så meget interessant grej, at det vil vælte ind med fagfolk til messen.

Vi mangler svar på, hvad der sker i undergrunden i takt med klimaforandringerne og det stadigt stigende grundvand.

Formand Tom Ewers

Danske Kloakmestre

- På Kloakmessen præsenteres simpelthen alt til kloakbranchen hørende. Derfor er messen et eldorado for alle, der på den ene eller anden måde arbejder med kloak. Der præsenteres masser af nyheder i en række vist forskellige kategorier. Og så er messen ikke mindst et fantastisk mødested med mulighed for masser af fagsnak, siger Tom Ewers.

På med våddragten

Hvis besøgstallet går hen og kikser, kan brancheformanden se frem til en våd hjemtur. Hvis han kan hitte det smalleste sted, kan han nøjes med en svømmetur på omkring 800 meter. Vandtemperaturen i Lillebælt er til at overskue. Den holder sig i øjeblikket på den lave side af fem grader.

- Det kan måske vise sig fornuftigt under alle omstændigheder at investere i en våddragt. Ikke kun for mig, men for alle kloakmestre. Vi har haft det vådeste efterår i 36 år, og det har givet grundvandstigninger på mellem en og to meter mange steder i landet. Det gør det ofte særdeles kompliceret for os at udføre vores arbejde, når vi er i felten, siger Tom Ewers.

Det meget kloakarbejde med separering af spildevand og regnvand rundt om er helt sikkert en del af forklaringen på den høje grundvandsstand. Gamle, utætte kloaksystemer er skiftet ud med nye tætte, og spildevand og regnvand sendes nu planmæssigt i hver sine ledninger. Men intet er åbenbart så godt, at det ikke også er skidt for noget. Da systemerne var utætte og tog imod al vandet, fungerede ledningerne også i høj grad som dræn.

Ikke plads til mere

- Det gør de ikke længere. Samtidig er nedbøren blevet mere og mere koncentreret, og dermed er alle jordlag blevet mættet med vand. Der er simpelthen ikke plads til mere. En speciel udfordring er de grundvandslommer, der ligger over det egentlige grundvandsspejl. Herfra presses vandet op, og det medfører, at vi er ved at drukne i regnvand, når vi laver kloakarbejde, siger Tom Ewers.

Ikke mindst ved kloakering i det åbne land kan den høje grundvandsstand give problemer. Her skal nedsivningsanlæg lade regnvandet sive roligt ned i undergrunden. Men når anlæggene i realiteten er oversvømmede af grundvand, sker der ingen afsivning. Hvor der anvendes faskiner til at akkumulere og lede regnvandet bort, fyldes faskinerne af grundvand og bliver virkningsløse.

- Vi mangler svar på, hvad der sker i undergrunden i takt med klimaforandringerne og det stadigt stigende grundvand. Jeg håber, at folk med gode ideer lægger vejen omkring Danske Kloakmestres stand på Kloakmessen for en snak. Det optimale vil naturligvis være, hvis vi på sigt kan udnytte de store vandmængder i jorden som en ressource, siger formanden.