Du har en ubetalt faktura der er overskredet sidste betalingsfrist. Klik her for at betale den for at undgå en rykker på 100 kr.

Kursus

Commissioning - Vejle

Modul A: Den 5. - 6.  oktober 2021, kl. 8.30-16.30

Modul B:  Den 8. - 9. november 2021, kl. 8.30-16.30


Formål med kurset

Vi oplever, at der er et stigende behov for færdigheder inden for dette felt i forbindelse med kravsspecifikation, projektering, opførelse, aflevering og drift af byggerier i Danmark.

På dette kursus får du trin-for-trin gennemgang af alle aktiviteter og dokumenter i Commissioning-processen til bygninger. Du får indblik i commissioning aktiviteter i alle byggeriets faser helt fra aftaler og kontrakter med alle interessenter til et år inde i driftsfasen. På kurset vil du deltage i at stille Commissioning-krav, planlægge, granske, teste og dokumentere. Kurset giver dig dermed praktisk kendskab til alle elementerne i Commissioning-processen. Kurset er opbygget i to moduler hver af to dages varighed.


Kursusdeltagere vil opnå:

  • Hvad det indebærer for bæredygtighed og bygningsværdi, at byggeriet gennemgår Commissioning-processen til bygninger i henhold til Dansk Standard DS 3090.
  • Hvorledes du indtræder i rollen som leder eller specialist i Commissioning-processen.
  • Hvad bygherrens fordele og investering indebærer samt bygherrens egen rolle i Commissioning-processen.
  • Hvad driftsherren skal være opmærksom på i bygherrens Commissioning-proces, samt hvad driften selv skal yde for at få varigt udbytte commissioning-processen.
  • Hvad de projekterendes rolle er i Commissioning-processen, hvad der skal tilføjes i deres aftaler for at det lykkes, både for bygherren, for de projekterende selv og alle andre interessenter.
  • Hvad entreprenører og leverandører skal byde ind med som professionelle deltagere i bygherrens Commissioning-proces, hvad der skal stå i deres aftaler for sikre, at bygherren får sine krav opfyldt, og de udførende selv afleverer gnidningsfrit og minimerer garantiudkald.

Underviserne på kurset er erfarne Commissioning-specialister, der giver stribevis af tips og tricks til praktisk gennemførelse af Commissioning-processen.

Ole Teisen, Chief Consultant, Commissioning, Facilities Management, Project Management, Sweco Danmark A/S

Christian Hansen, Bygningsautomatik og Commissioning, WSP Danmark A/S

Info

Tidspunkt

Start5. okt. 2021Slut9. nov. 2021

Pris

23.000,- (DKK) ekskl. moms

Sted

Sanatorievej 26
7140 Stouby
Denmark

Del kursus:

Udvalgte PARTNERS produkter

Udvalgte PARTNERS arrangementer

reklame