Du har en ubetalt faktura der er overskredet sidste betalingsfrist. Klik her for at betale den for at undgå en rykker på 100 kr.

Nyheder

3D-maskinstyring sikrer præcisionsarbejde i ethvert terræn

1. nov. | Indrykket af Leica Geosystems A/S.

Tidsbesparelser, øget produktivitet og præcision.

Del artiklen:

Med de rette digitale løsninger kan selv de største og tungeste entreprenørmaskiner i nogle af verdens mest uvejsomme egne forvandles til effektive præcisionsværktøjer. Dét er tankegangen bag systemerne fra Leica Geosystems, der hjælper virksomheder i blandt andet Grønland med 3D-maskinstyring.

Stor og klodset kan den umiddelbart se ud, som den langsomt ruller af sted hen over fjeldet med motorlyden buldrende mellem klipperne. Men faktisk er gravemaskinen en både effektiv og nøjagtig maskine, der med præcist afmålte bevægelser sørger for at fjerne netop så meget materiale fra terrænet foran sig, at den langsomt men sikkert får banet en lige vej i vater én skovlfuld ad gangen.

”Gravemaskinen er et godt eksempel på den betydning, som moderne 3D-maskinstyring har for entreprenører overalt i verden. Styringssystemerne gør nemlig, at du ikke bare kan lave præcise udgravningsdesigns på en nem måde, men også kan udføre designet i praksis ude i terrænet.” 

Det forklarer Per Eriksen fra Leica Geosystems. Virksomheden hjælper blandt andet entreprenører i Grønland med 3D-maskinstyring, der går ud på at integrere sensorer på maskinerne med præcise 3D-modeller af det konkrete landskabs udformning. På den måde visualiseres designoverflader i førerhuset, så det bliver nemmere for maskinføreren at udføre arbejdet.


Upåklagelig performance – selv uden telefonsignal og i 25 graders frost
3D-maskinstyring er en af de vigtige forudsætninger for, at projekter som den nye vej til Qaqortoq i Grønland har kunnet realiseres. Vejen strækker sig over 6,2 km gennem uvejsomt fjeld og er bygget op ved hjælp af bortsprængte og derefter nedknuste klippestykker. 

Her investerede Qaqortoq Entreprenørforretning, som stod for arbejdet, i en opgradering af deres hidtidige maskinstyring – en Leica iCON 2D-løsning – til en Leica iCON 3D-løsning og supplerede med yderligere maskinstyring til deres nye Hitachi 350 gravemaskine.

Som Per Eriksen påpeger, var det ikke uden sine udfordringer at arbejde så langt nordpå og væk fra alting:

”500 meter fra Qaqortoq centrum ryger telefonforbindelsen, hvilket gør det meget svært at kalibrere og servicere løsningerne. Derfor anvendte vi radio repeater stationer til at sende korrektionssignalerne fra referencestationen til GNSS-antennerne på maskinerne.”

”Men derudover fungerer løsningerne præcis ligesom hjemme i Danmark, og de virker upåklageligt selv midt om vinteren, hvor temperaturerne efter solnedgang kan ramme 25 graders frost.”


Lokale virksomheder kan selv løse flere opgaver
Betydningen af 3D-maskinstyringen i de nordatlantiske egne kan imidlertid ikke kun gøres op i sparet tid og øget præcision på den enkelte opgave. Styringssystemerne gør nemlig også, at de lokale virksomheder selv kan udføre opgaver, som ellers ville kræve specialister udefra, fortæller Per Eriksen:

”Til landingsbanerne ville lufthavnene for eksempel førhen skulle få en graderfører fra Danmark eller Island til at komme og lave jordarbejde og finplanering, så banerne forbliver plane og glatte. Nu kan de lokale selv stå for det, og fordi det er meget billigere end at få folk ind udefra, kan banerne også vedligeholdes oftere, ligesom det er nemmere at genanvende det materiale, der fjernes.”


Brugervenlige systemer suppleres med kurser
Leica iCON iGG3-gradersystemet integrerer ligesom de øvrige 3D-systemer Leica ConX, som åbner for nem dataoverførsel mellem kontor og maskiner, fjernkommunikation, flådestyring og analyse af jordflytningsproduktiviteten via ConX-webstedet.

Og selv om systemerne som udgangspunkt er udviklet med fokus på den meget intuitive brugergrænseflade, tilbyder Leica Geosystems også maskinførerne uddannelse i at bruge dem:

”Til alle nysolgte systemer følger der automatisk et et-dags-kursus med, og vi kører derudover yderligere en masse forskellige kurser hen over vinteren,” slutter Per Eriksen af.


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

Udvalgte PARTNERS arrangementer

reklame